Socialfaglig medarbejder - Botilbuddet Frydenslund
Botilbuddet Frydenslund i voksenhandicapsektionen søger en dygtig medarbejder til det specialiserede område.
Vi er et §§107 og 108 botilbud beliggende i centrum af Silkeborg i et spændende hus der også huser et Dag og aktivitetstilbud, et bostøtteteam og Socialafdelingens konsulent team.
I §108 tilbuddet bor der 24 borgere i egne selvstændige 2-værelses lejligheder og i §107 tilbuddet bor der 8 borgere i et værelses lejligheder i forbindelse med et fællesområde.
Målgruppen er voksne borgere med varig funktionsnedsættelse, kognitiv funktionsnedsættelse, psykisk sårbarhed og forskellige fysiske udfordringer.
Vi søger en socialfaglig medarbejder til en 37 timers fast stilling med skiftende aften-, dag- samt weekendvagter (hver 3. weekend). Timetallet vil kunne tilpasses din livssituation.
Tiltrædelse 1. november eller snarest derefter.
Din uddannelsesbaggrund kan være socialpædagog, social- og sundhedsassistent eller ergoterapeut. Det afgørende er, at du byder ind med netop din faglighed i samspillet med både borgere og kollegaer.
Vi arbejder med den enkelte borgere i centrum og vægter faglighed, værdighed og engagement, så Frydenslund er et godt sted at bo og være.
Vi anvender KRAP som socialfaglig tilgang, og har fokus på, at borgerne har mest mulig indflydelse på eget liv. Vores borgere profiterer af en struktureret tilgang og vi vægter, at du har forståelse for og kendskab til dette. Vi støtter og guider borgerne i forhold til ADL, kommunikation, egenomsorg, praktiske opgaver, pleje, behandling og sociale relationer.
Vores ønsker til dig:
- Du har hjertet på rette sted og brænder for vores målgruppe.
- Du har erfaring med mennesker med udviklingshæmning.
- Kan formidle og dokumentere din indsats.
- Kan planlægge og igangsætte aktiviteter sammen med hver enkelte borger.
- Kan støtte borgere i at indgå i relationer og opbygge netværk.
- Kan være med til at sikre borgerens fysiske og mentale sundhed – både gennem sundhedsfaglige- og socialfaglige indsatser.
- Har en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang.
- Vægter og fungerer godt i samarbejdet med mange aktører.
- Er bevidst i din kommunikationsform om egne signaler.
- Er nysgerrig og har lyst til at lære nyt.
- Har lyst til at være med til at udvikle den faglig indsats med udgangspunkt i din faglighed.
- Har kørekort, da vi kører med borgere.
Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende hverdag med fokus på et godt bo- og arbejdsmiljø.
- Grundig introduktion til borgergruppen ved intern kollega.
- En sundhedsordning under Silkeborg Kommune.
- Et godt kollegialt sammenhold med en uformel omgangstone.
- Kollegaer med et stort engagement og højt fagligt niveau.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Ansøgningsfrist: den 17. juni kl. 12:00. Samtaler påtænkes afholdt mandag den 23. juni.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Jannie Rosendal 60151994 mellem 8 og 16 på hverdage.
Læs mere om Frydenslund.
”Læs mere om fordelene ved at være ansat i Socialafdelingen og se to film om hverdagen som medarbejder i Socialafdelingen via dette link.”
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex