Træd ind i vores topmoderne storkøkken på Det Nye OUH, hvor du kan se frem til at:

  • Få mentorordning, som er med til at sikre at du får en god introduktion og en tryg opstart ved os
  • Få alsidige opgaver
  • Blive en del af noget større – et stærkt fagligt og socialt miljø, hvor vi samarbejder og løfter i flok og hvor et godt og rummeligt arbejdsmiljø vægtes højt
  • Få gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Sætte patienten først ved at bidrage ind i flow, høj kvalitet og leverancer inden for daglige deadlines
Vi søger lige nu en husassistent til vores Distribution på 33,3 time pr. uge – med mulighed for fuld tid og med tiltrædelse d. 1. august.

HVEM ER DU?

Vi søger dig der:

  • Trives i et arbejde med alsidige opgaver
  • Trives i at arbejde inden for daglige deadlines
  • Udviser kvalitet i opgaveløsningen
  • Kan indgå i et positivt samarbejde med kolleger
  • Har en god fysik og ikke er bleg for at give en ekstra hånd med, så vi sammen når i mål
Vi har ikke krav om særlig erhvervserfaring, men erfaring med fødevarer/og eller hygiejne vil være en fordel.

Du skal kunne læse, skrive og forstå dansk.

Dine arbejdsopgaver som husassistent er bl.a.:

  • Modtagelse og tømning af madvogne
  • Opvask af madvogne med stor hjælp fra vores automatiserede vognvaskere
  • Betjening af maskine/robotter i opvasken
  • Opvask fra produktion
  • Rengøring og oprydning i opvaskeområdet
  • Pakning af madvogne


Din arbejdstid vil være i tidsintervallet kl. 06.00-17.54 med arbejde hver 3. weekend.

HVEM ER VI?

Mad og Måltidskøkkenet er som de allerførste flyttet ud på Det Nye OUH. I køkkenet på Det Nye OUH er vi ca. 120 medarbejdere bestående af ernæringsassistenter, kokke, bagere, administrative medarbejdere samt service- og husassistenter.

Du vil blive en del af teamet i vores Distribution, som udgøres af ca. 31 medarbejdere med en bred sammensætning af køn, alder, anciennitet, etnicitet og uddannelse.

Vi tilbyder et spændende job i en livlig driftsorganisation i konstant udvikling og med fart over feltet. Vi arbejder i topmoderne rammer, hvor teknologi og automatisering understøtter det manuelle arbejde.

Se en præsentationsfilm om Logistikafdelingen her. Vil du lære mere om Mad- og Måltidskøkkenet? Besøg vores LinkedIn eller Facebook.

Ansøgningsfrist:
Der er ansøgningsfrist mandag d. 16. juni

Løn og ansættelsesforhold:

Tiltrædelse: 1. august eller efter aftale

Løn og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst.

Jobsamtaler:
Jobsamtaler gennemføres løbende.

Yderligere oplysninger:

Der er tale om en midlertidig stilling frem til d. 31.12.27, med mulighed for fastansættelse efterfølgende.

Du er velkommen til at kontakte driftsleder Karina Dynæs Jakobsen for nærmere oplysninger om stillingen på mail: karina.dynaes.jakobsen@rsyd.dk

Adresse på Det nye OUH: Servicevej 95, 5260 Odense S

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex