En stilling som gravermedhjælper ved Dalby Sogns Menighedsråd, Kolding, er ledig til besættelse snarest muligt.

Stillingen er på 25 timer gennemsnitligt pr. uge. Afhængigt af opgaver og årstid kan der i perioder forventes mer-/overarbejde.

Dalby er et aktivt sogn med god kirkegang og mange tilbud til alle aldersklasser i det tilhørende sognehus. Kirken har en unik placering med udsigt til beboelser og marker. Vi har stort fokus på udvikling og på at være med til at skabe rammerne om fællesskab og nærvær - både blandt medarbejdere, den daglige ledelse, kirkegængere og andre brugere.

Stillingen er en tidsbegrænset stilling med ophør 31.12.2025. Menighedsrådet søger om budgetmidler til at gøre stillingen permanent / helårlig.

Opgaverne, som udføres i et velfungerende samarbejde med graver og kirketjener, er:

  • Vedligeholdelse af kirkegårdens gravsteder og udenomsarealer
  • Vedligeholdelse af sognehusets udenomsarealer
  • Vedligeholdelse af præstegårdshaven
  • Rengøring af graverfaciliteter og sognehus
  • Kirketjeneste (medvirken på 4-6 søndage årligt foruden hverdage)

Vi kan tilbyde:

  • Et velfungerende samarbejde med engagerede kollegaer
  • Et menighedsråd med fokus på at fasholde og udvikle et godt arbejdsmiljø med en positiv omgangstone, hvor medarbejderne støtter hinanden i de daglige opgaver

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring fra tilsvarende arbejde eller hænderne skruet godt på og friskt gå-på-mod

Ansættelse sker ved Dalby Sogns Menighedsråd, beliggende Dalbyvej 69, 6000 Kolding.

Ansøgningsfrist og nærmere oplysninger

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning, CV og eventuelt andre relevante bilag til os via ansøgningsformularen senest LØRDAG 14. JUNI KL16. Ansøgningsformularen tilgås via stillingsopslaget, som også kan tilgås via dette link: https://www.koldingprovsti.dk/ledige-stillinger

Har du spørgsmål til stillingen, eller har du brug for nærmere oplysninger, er du velkommen til at kontakte daglig leder JENS CHRISTIAN BACH IVERSEN på telefonnummer 42 50 23 27 / mail JCBI@KM.DK

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted TIRSDAG 17. JUNI KL. 16 - 20.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker efter Overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Den årlige løn i nutidskroner udgør for gravermedhjælpere i øvrige land
uden gartnerisk uddannelse

  • kr. 292.539,48 (trin 1) - (månedsløn ved 25 timer ugentligt 16.471,82 kr)
  • kr. 297.777,60 (trin 2) - (månedsløn ved 25 timer ugentligt 16.766,76 kr.)

Der sker aflønning på månedsløn og som ufaglært uanset uddannelse. Ovenstående årsløn kvoteres efter beskæftigelsesgraden.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex