Peeq søger for Copenhagen Sensor Technology – PTA Medarbejder – Produktionsteknik & Forberedelse - Herlev
Peeq søger for Copenhagen Sensor Technology – PTA Medarbejder – Produktionsteknik & Forberedelse - Herlev
Vil du være det tekniske bindeled mellem udvikling og produktion?
Har du et skarpt teknisk overblik, evner at bevare roen når tingene går stærkt, og trives du i rollen som bindeled mellem mennesker og systemer? Så er du måske den nye PTA-medarbejder, vi søger til vores dedikerede team.
Vi søger en struktureret og løsningsorienteret PTA-medarbejder med gode samarbejdsevner og en stærk teknisk forståelse. Du bliver en nøgleperson i samarbejdet mellem udvikling og produktion, og får en vigtig rolle i at sikre, at vores produkter er klar til produktion og lever op til vores høje kvalitetskrav.
Vores nuværende PTA-medarbejder har fået nye ansvarsområder internt, og vi søger derfor en ny kollega, der kan tage stafetten videre. Du skal trives med at have mange bolde i luften, bevare overblikket – og kunne gribe ind og løse problemer, når de opstår.
Om os
Copenhagen Sensor Technology A/S er en mindre, men specialiseret produktionsvirksomhed med snart 25 års erfaring i at designe og fremstille robuste og højt ydende elektro-optiske løsninger til civil og militær overvågning. Vi kombinerer serieproduktion med kundespecifikke løsninger, og vores produkter lever op til høje krav om performance og pålidelighed.
Vi har styr på vores processer og arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger i en uformel og løsningsorienteret kultur.
Dine primære ansvarsområder
- Dokumentation & instruktioner: Udarbejdelse og opdatering af arbejdsinstruktioner, SOP’er og ændringsforslag samt træning af kolleger i brugen af disse.
- Produktionsforberedelse: Introduktion af nye produkter, oprettelse og vedligeholdelse af styklister, samlevejledninger, ruter og produktionsflow i ERP-systemet (Business Central).
- Daglig teknisk support: Hurtig og effektiv support til produktionen samt sikring af, at produktionsgrundlaget er korrekt før igangsætning.
- Produktmodning & prototyper: Opbygning og test af prototyper samt styring af overgangen til serieproduktion.
- Testudstyr & vedligehold: Bygning, kalibrering og vedligeholdelse af testudstyr og produktionsværktøjer.
- Udstyr & værktøj: Ansvar for, at nødvendigt produktionsudstyr og værktøj er tilgængeligt og klar til serieproduktion.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring med PTA-opgaver og produktionsforberedelse.
- Har en teknisk baggrund inden for mekanik, elektronik – og gerne optik. En baggrund fra forsvaret kan være en fordel, men er ikke et krav.
- Er teknisk velfunderet, metodisk og struktureret med en naturlig evne til at bevare overblikket.
- Har en praktisk tilgang og kan hurtigt identificere og løse tekniske problemer.
- Er imødekommende, samarbejdsorienteret og hviler i dig selv – også når tempoet er højt.
- Har gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt.
- Har erfaring med at læse og forstå mekaniske tegninger og ledningsdiagrammer.
- Har god IT-forståelse, herunder Office-pakken samt gerne Business Central, Visio og lignende produktionstekniske værktøjer.
Vi tilbyder
- En alsidig og udfordrende stilling i en dynamisk virksomhed i vækst.
- En kombination af praktiske og administrative opgaver i en teknisk spændende hverdag.
- Et miljø med højt specialiserede produkter og engagerede kolleger.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
- En flad struktur, hvor dine idéer og input bliver hørt og værdsat.
Hvorfor vælge CST?
- Innovative teknologier: Du kommer tæt på avanceret teknologi og produkter, der gør en forskel.
- Udviklingsmuligheder: Vi tror på løbende læring og investerer i din faglige og personlige udvikling.
- Stærke værdier: Vores virksomhedskultur bygger på sammenhold og kvalitet. Vi stræber efter at skabe et inspirerende og støttende arbejdsmiljø.
Praktiske oplysninger
- Arbejdssted: Symfonivej 15, Herlev
- Tiltrædelse: Hurtigst muligt
- Løn og ansættelsesvilkår: God løn efter kvalifikationer, pension og sundhedssikring
Er du klar til at blive en del af et stærkt team?
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en del af Copenhagen Sensor Technologys succes?
Peeq står for hele rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Helle Dybdahl-Eriksen fra Peeq på telefon +45 22 30 52 90.
Vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt. Stillingen ønskes besat snarest, men vi venter gerne på den rette.
Bemærk: Ansøgninger skal sendes via det nedenstående link, og vi kan desværre ikke modtage ansøgninger pr. mail.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex