Studentervejleder
Har du lyst til at hjælpe andre studerende med at forstå deres muligheder, regler og vigtige valg under deres uddannelse? Og er du interesseret i at styrke dine kompetencer i formidling og kommunikation? Så er der her mulighed for at søge et spændende studie- og erhvervsrelevant job.
Vi søger pr. 1. august 2025 en ny studentervejleder til både den ordinære og den online Socialrådgiveruddannelse i Odense.
Jobbet:
Du skal vejlede kommende og nuværende studerende, herunder:
- Vejlede studerende, der henvender sig personligt på campus, telefon eller online
- Planlægge og afholde informations- og vejledningsarrangementer f.eks. omkring APA
- Deltage i forskellige arrangementer som f.eks. Åben Hus, Brobygning ift. elever fra forskellige ungdomsuddannelser, Eventyrløb og studiestart
- Vejlede om gruppearbejde og det at være studerende, og derigennem medvirke til at styrke de studerendes faglige og sociale relationer igennem studietiden
Vi forventer, at du:
- Er studerende på Socialrådgiveruddannelsen i Odense
- Har gennemført 1. studieår
- Har et grundlæggende kendskab til socialrådgiveruddannelsens indhold og opbygning
- Er god til at kommunikere – både mundtligt og skriftligt
- Er god til at varetage personlige samtaler og kan tale i større forsamlinger samt ved online arrangementer
- Har lyst til at få viden om gældende studieadministrative regler og procedurer
- Er god til selvstændigt at søge relevant information
- Er ansvarsbevidst og god til at samarbejde
- Er god til at planlægge og organisere dine opgaver
- Har lysten til at fremstå som det gode eksempel og på den måde være en god ambassadør for Socialrådgiveruddannelsen
- Har modet til at springe ud i de opgaver, der skal løses, og bruge dig selv i opgaveløsningen
- Har forståelse for, at du har tavshedspligt omkring de oplysninger om andre studerende, du får kendskab til igennem din funktion
- Deltager i et kursus for studentervejledere den 12., 13. og 15. august 2025
Vi kan tilbyde:
- Et spændende, udfordrende og professionsrelevant studiejob, der vil give dig indgående kendskab til dit studie samt praktisk erfaring med formidling og personlige samtaler.
- Sparring og samarbejde med andre studentervejledere, uddannelsens tovholdere og uddannelsesleder
Ansættelsesvilkår:
Du aflønnes med en gennemsnitlig arbejdstid på 6 timer om ugen. Den ugentlige arbejdstid vil dog være meget varierende hen over året, og der må forventes at være perioder med højere arbejdsbelastninger f.eks. i forbindelse studiestart og brobygningsaktiviteter
Du vil blive ansat og aflønnet som studentermedhjælper i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisation – Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftaler for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK)
Ansættelsen er betinget af, at du er aktiv studerende
Yderligere oplysning
Har du spørgsmål om stillingen er du velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Inge Ellegaard Rasmussen på tlf.: 27200521
Du er også velkommen til at kontakte de nuværende studentervejledere, hvis du har spørgsmål af mere praktisk karakter på studentervejleder-socialraadgiver-odense@edu.ucl.dk
Ansøgningsfrist:
Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning sammen med CV og relevante beviser elektronisk via vores ucl.dk/job senest den 18. juni 2025.
Samtalerne vil finde sted den 25. juni med deltagelse af nuværende studentervejleder og uddannelsesleder
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex