Inspirerende teamleder til børnehuse i Fremtidens Forstad
Om os
Børneområde Nord er en områdeinstitution i Faaborg-Midtfyn Kommune, der består af fire børnehuse beliggende i Fremtidens Forstad Årslev, kun 5 km syd for Odense. Vi arbejder målrettet med børns trivsel, læring, udvikling, dannelse og har en stærk værdibaseret kultur, hvor vi sætter pris på medbestemmelse og samarbejde på alle niveauer.
Som en del af ledelsesteamet i Børneområde Nord får du mulighed for at være med til at præge både den daglige drift og den langsigtede udvikling af vores børnehuse.
Om jobbet
Som teamleder får du ansvar for den daglige drift, personaleledelse, samt de pædagogiske processer og børnemiljøer i ét af vores 4 børnehuse. Din rolle indebærer tæt samarbejde med de øvrige teamledere, hvor vi arbejder med matrix-ledelse og deler opgaver på tværs af børnehusene. Vi tror på, at den bedste ledelse opstår i fællesskab, og du vil derfor få mulighed for at beskæftige dig med de opgaver, som du brænder for, samtidig med at du får sparring og støtte fra dine kolleger i ledelsesteamet.
Vi lægger vægt på at skabe en kultur, hvor børn, forældre og medarbejdere føler sig set, hørt og inddraget. Vores pædagogiske fundament bygger på Den styrkede pædagogiske læreplan med legen som det centrale element.
Børneområde Nord i vækst
Børneområde Nord er i konstant udvikling. Kastanjen er et nybygget børnehus, der åbnede i juni 2023, og Klatretræet udvides med en vuggestue i 2025. Vores børnehuse er placeret i et naturskønt område med store, veletablerede legepladser, og vi har et stærkt samarbejde på tværs af husene og en engageret forældrebestyrelse.
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor
- Børns perspektiv, selvbestemmelse og selvstændighed er i centrum
- Forældresamarbejde og inddragelse af forældrene er en høj prioritet
- Vi arbejder med en værdibaseret tilgang, der prioriterer trivsel, læring, udvikling og dannelse
- Medarbejderinddragelse og tværfagligt samarbejde er grundlæggende for vores succes
- Der er fokus på social kapital og et godt arbejdsmiljø
Relationer:
- Er tillidsvækkende og følger op på igangsatte opgaver og beslutninger
- Er anerkendende og fleksibel og vægter samarbejde frem for regler
- Er tydelig i din ledelse og sikrer, at både individer og grupper trives og udvikles
- Er nytænkende og tager respektfuldt afsæt i det eksisterende
- Udvikler i fællesskab og tør afprøve nye idéer og ledelsesstrategier
- Er villig til at delegere ansvar og støtte udviklingen i hele organisationen
- Er uddannet pædagog og har gerne ledererfaring
- Er ansvarlig for stabil drift, herunder arbejdsplaner, vikardækning og mødeplanlægning
- Er medansvarlig for økonomi og opfølgning på de økonomiske målsætninger
- Opsætter klare rammer og retning for både medarbejdere og børn
- Er beslutningsdygtig og kan træffe nødvendige valg for organisationens fremdrift
- Øger den samlede kvalitet i samarbejdet med både interne og eksterne samarbejdspartnere
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Som udgangspunkt indplaceres stillingen på løntrin 44 jf. forhåndsaftalen mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og lederforeningen i BUPL.
Stillingen er fast og gennemsnitligt på 37 timer om ugen, med fleksibilitet til at tilpasse arbejdstiden efter behov. Tiltrædelse den 01.08.2025.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Mette Hejesen på tlf. 72 53 46 00.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 12. juni 2025 kl. 12.00.
Samtaler afholdes fredag den 20. juni 2025.
Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex