GENOPSLAG: Instruktorer søges til Erhvervsøkonomi, HA i Esbjerg fra efteråret 2025
Institut for Erhverv og Bæredygtighed i Esbjerg søger instruktorer til at varetagelse af øvelsesundervisning i følgende fag på Erhvervsøkonomi, HA studiet fra efteråret 2025:
Campus Esbjerg mangler instruktorer til følgende fag:
HA 1. semester:
Organisation
Mikroøkonomi
Matematik og statistik
HA 3. semester:
Finansiering
Operations and supply chain management
Regnskab
Makroøkonomi
Øvelsestimernes afvikling er som beskrevet i fagbeskrivelsen og koordineres i samarbejde med underviser. Det forventes at ansatte instruktorer deltager i et indledende møde med underviseren inden semesterstart og evt. løbende møder i løbet af semesteret efter behov.
Det skal fremgå af din ansøgning hvilke(t) fag du ønsker at være instruktor i. Hvis du kunne være interesseret i at varetage instruktorrollen i flere fag, bedes du desuden lave en prioriteret liste herfor.
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har praktisk erfaring med aktiviteter hvor pædagogiske og sociale kompetencer har været i spil.
Som ny instruktor tilbydes du at komme på instruktorkursus sammen med andre nye instruktorer (typisk i medio januar).
Aflønning som instruktor sker med en forberedelsesfaktor på 2,5 time pr. lektion for det første hold og 1,75 time pr. lektion for efterfølgende hold (i samme fag).
Du er velkommen til at kontakte HA uddannelsesansvarlig Rasmus Stensgaard, rsten@sam.sdu.dk, eller viceinstitutleder Malene Damsted på madam@sam.sdu.dk for yderligere oplysninger.
Ansøgningsfristen er tirsdag den 5. juni 2025 kl. 23.59
Ansøger bedes oplyse om han/hun har/har haft andre deltidsansættelser på SDU.
Ansættelsesperioden for en instruktor vil være 1, 2 eller 3 år. Dette kan man få oplyst ved henvendelse på instituttet.
Der gøres opmærksom på, at der ikke er noget krav om, at den ansatte har timer hvert semester i ansættelsesperioden.
Instruktorer aflønnes i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.
Instruktorstillinger kan kun besættes af studerende ved SDU (der skal vedlægges en eksamensudskrift).
Ansøgere skal vedlægge et CV, der blandt andet oplyser om tidligere undervisningsvirksomhed og relevante faglige kvalifikationer.
Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online". Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.
Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex