Forskerstuderende til forskningsprojektet ”Selvstyrende teams i ældreplejens organisering”
I afdeling for Anvendt Velfærdsforskning ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole søger vi en forskerstuderende til et 3-årig Ph.d.-stipendiat der er knyttet til forskningsprojektet ”Selvstyrende teams i ældreplejens organisering”. Forskningsprojektet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond (DFF).
Forskningsprojektet og Ph.d.-stipendiaten er forankret ved forskningsprogrammet Ledelse, som er et af tre programmer i afdeling for anvendt velfærdsforskning på UCL.
Om projektet
Morten Balle Hansen, forskningsleder hos UCL, har fået bevilget 3,2 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til et forskningsprojekt, der skal undersøge, om og hvordan selvstyrende teams kan styrke ældreplejen. Ældreplejen i Danmark er under pres. Der er stigende efterspørgsel efter ældrepleje, og samtidig er der store udfordringer med rekruttering og fastholdelse af dygtige medarbejdere i ældreplejen. Forskningsprojektet kombinerer kvalitative og kvantitative forskningsmetoder. Ph.d.-projektet har sin egen selvstændige arbejdspakke indenfor forskningsprojektet. I Ph.d.-projektet er fokus på kvalitative casestudier. En beskrivelse af det samlede forskningsprojekt og rammerne for Ph.d.-projektet kan ses i projektbeskrivelsen. Du er velkommen til at kontakte Morten Balle Hansen (mbha1@ucl.dk), hvis du har spørgsmål til projektet.
Om jobbet
Du vil som Ph.d.-stipendiat arbejde på en selvstændig arbejdspakke, der indgår som en del af det større forskningsprojekt. Ph.d.-projektet munder ud i en ph.d.-afhandling og forsvar af din afhandling. Ph.d.-uddannelsen kvalificerer dig til selvstændigt at varetage forsknings-, udviklings- og undervisningsopgaver, hvor der forudsættes et bredt kendskab til forskning. Du vil som forskerstuderende bruge din arbejdstid på ph.d.-uddannelsen og varetage opgaver, der relaterer sig til ph.d.-uddannelsen.
Du indgår i et aktivt fagligt miljø både på UCL og på det universitet, hvor ph.d.-uddannelsen foregår. Du vil skulle deltage i nogle af afdelingens og universitets opgaver, herunder undervisning og andre faglige opgaver. Desuden er en del af forskeruddannelsen, at du skal gennemføre et ophold ved en anden forskningsinstitution.
Din profil
Du har en fagligt stærk beskrivelse af et ph.d.-projekt, som ligger inden det nævnte tema. Ansættelse som forskerstuderende forudsætter, at du samtidig indskrives på en ph.d.-uddannelse ved et universitet eller en kunstnerisk uddannelsesinstitution, som er omfattet af ph.d.-bekendtgørelsen.
Derudover forestiller vi os, at du:
- har en kandidatuddannelse indenfor samfundsvidenskab eller humaniora – gerne indenfor antropologi eller lignende uddannelser med vægt på kvalitativ metode.
- har en stor lyst til og trives i at arbejde selvstændigt med dine projekter
- har evner og lyst til samarbejde indenfor det større forskningsprojekt
- er analytisk og metodisk stærk i dit arbejde
- har stærke kommunikative evner både på skrift og i tale
- det vil være en fordel med et vist kendskab til ældreplejens ledelse og organisering i Danmark.
Vi tilbyder
Du bliver en del af forskningsprogrammet Ledelse, der består af programleder Morten Balle Hansen samt en række andre forskere.
Forskningsprogrammet Ledelse er en del af afdelingen for ”Sundhed, Socialt Arbejde og Velfærdsforskning”, hvor der arbejder 25 uddannelsesfaglige medarbejdere, konsulenter og forskere.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid, hvilket svarer til 37 timer i gennemsnit pr. uge Du bliver ansat pr. 15. juni 2025 eller snarest muligt derefter og dit primære arbejdssted vil være Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M., men du må påregne mødeaktivitet på UCL's øvrige lokationer.
Du vil efter dit ph.d.-studie overgå til ansættelse som adjunkt eller lektor på fuld tid i UCL.
Afhængig af din uddannelsesbaggrund sker ansættelsen i henhold til enten Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten eller Cirkulære om organisationsaftale for undervisere ved erhvervsakademier og professionshøjskoler (LC/CO10’s forhandlingsområde) samt Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og maritime uddannelsesinstitutioner.
Øvrig information
Har du yderligere spørgsmål til ansøgning og ansættelsesprocessen er du velkommen til at kontakte forskningsleder Morten Balle Hansen (mbha1@ucl.dk eller mobil 30624877).
Ansøgning
Kan du genkende dig selv i ovenstående beskrivelse så send din ansøgning og relevante bilag (Ph.d.-projektbeskrivelse, motiveret ansøgning, eksamensbeviser og CV) via vores rekrutteringssystem på www.ucl.dk/job senest den 5. juni 2025.
Projektbeskrivelsen skal formuleres indenfor rammerne af det overordnede forskningsprojekt som formuleret i arbejdspakke 2 (WP2 – se projektbeskrivelse). Ph.d.-projektbeskrivelsen bør ikke overskride 5 sider plus bilag.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex