Engageret støttepædagog, pædagogisk assistent eller anden person med relevant erfaring søges til Ravnshøj Skole
Ravnshøj Skole søger pr. 1. august en engageret støttepædagog, pædagogisk assistent eller anden person med relevant erfaring til en tidsbegrænset stilling på 24 timer ugentligt.
Stillingen er tidsbegrænset frem til og med den 31. juli 2026.
I foråret 2026 afholdes statusmøde, hvorefter det besluttes, om støtten skal fortsætte i skoleåret 2026/2027 og i givet fald i hvilket omfang.
Velkommen til Ravnshøj Skole
Ravnshøj Skole har p.t. 153 elever på 0. til 9. årgang. På vores skole arbejder vi ud fra børnesynet, ”Børn gør det godt ud fra de rammer og omstændigheder, de er i”. Det er således afgørende, at du deler dette børnesyn og har en anerkendende og ressource orienteret tilgang til arbejdet med børnene.
Arbejdet vil primært bestå i:
- at støtte op om og guide to elever fra samme klasse i undervisningen og udvalgte pauser
- være de pågældende elevers nære voksen på skolen
- være det primære bindeled mellem skole og hjem
- koordinere indsatsen i samarbejde med klassens lærere
- være den primære professionelle vedr. udarbejdelse af handleplaner samt i.f.t. tilbagemeldinger på indsatser mm.
Yderligere oplysninger:
henvendelse skal ske til skoleleder Troels Wiis Gaardbo 9845 6870.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der indhentes børneattest inden ansættelse.
Ansøgningsfrist den 5. juni 2025.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 24 og 25 2025.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex