En stilling som kordegn ved Glumsø Kirke, Glumsø i Næstved Provsti er ledig pr. 1. september 2025.

Stillingen er på 20 timer pr. uge.

Kordegnen skal varetage følgende opgaver:

· Personregistrering og sekretæropgaver for præsten.

· Kirketjenester søn- og helligdage

Vi søger en kordegn, der er struktureret, stabil, udadvendt og empatisk. Ansøgeren skal kunne arbejde selvstændigt, være god til IT, samt kunne indgå i et positivt, loyalt samarbejde med menighedsråd, præst og øvrige medarbejdere. Kordegnen har ansvar for, at borgerne oplever sig mødt professionelt og imødekommende, samt at alle henvendelser besvares hurtigst muligt.

Kandidater der er erfaring som kordegn foretrækkes

Ansættelse sker ved Glumsø-Bavelse-Næsby Sognes Menighedsråd, beliggende Længen, Storegade 24, 4171 Glumsø.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 323.233,66 kr. – 379.799,43kr.(nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 38.349,25 kr. (nutidskroner).

OK24 tillæg på 3.366,35 kr. (nutidskroner) pr. År.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Margit Blach Eriksen på telefonnummer 5099 3786.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til menighedsrådet på mail til 7519fortrolig@sogn.dk

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 6. juni 2025.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex