Kok søges til Kellers Badehotel – Fanø
Kok søges til Kellers Badehotel – Fanø
Er du en passioneret kok med kærlighed til det klassiske håndværk og lyst til at arbejde med lokale, økologiske råvarer i naturskønne omgivelser? Så vil vi gerne høre fra dig.
Vi søger en uddannet kok, gerne med erfaring fra à la carte-køkkenet, som har lyst til at blive en del af et ambitiøst og nærværende køkkenteam.
Om Kellers Badehotel
Kellers Badehotel ligger få skridt fra stranden på Fanø og forener historiske rammer med en uformel, imødekommende atmosfære.
Hotellet har plads til 20 overnattende gæster og 50–60 gæster i restauranten. Vi arbejder udelukkende med vestjyske, økologiske råvarer – særligt fisk, skaldyr og grønt i sæson – og menuen skifter hver måned. Det giver gode muligheder for at bringe dine idéer og kreativitet i spil.
Vi tilbyder
-
Et godt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kolleger
-
Fast vagtplan med tillæg for aften- og weekendarbejde
-
Løn efter kvalifikationer
-
Pension
-
En arbejdsplads med fokus på faglighed, kreativitet og bæredygtighed
-
Mulighed for en souschef-rolle
-
Helårsstilling – men vi er også åbne for sæsonansættelser
Vi forestiller os, at du:
-
Er mødestabil og ansvarsbevidst
-
Trives i et lille team og bevarer overblikket, også i travle perioder
-
Brænder for gode råvarer og bæredygtig gastronomi
-
Har lyst til at bidrage aktivt til udviklingen af menu og køkkenkultur
-
Er åben, imødekommende og klar på et ophold ved Vesterhavet
Ansøgning
Send en kort ansøgning til kellers@kellersbadehotel.dk og fortæl lidt om dig selv og din erfaring.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex