Drømmer du om at skabe en verden, hvor børnefællesskaber trives, hvor natur, leg, kreativitet og mod er i højsædet?

Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye pædagogiske daglige leder.

Om Busters Verden: Busters Verden er en del af Områdeinstitution Dagtilbud Nord og ligger på Holsted Alle 32 i Næstved, sammenbygget med Susåskolen afd. Holsted. Vores dagtilbud rummer to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper og vi bærer med glæde det grønne flag fra De Grønne Spirer. Vi har en frokostordning hvor vi tilbyder vores børn skønne måltidsoplevelser.

Vores Mission: Med inspiration fra Buster Oregon Mortensen i Bjarne Reuters "Busters Verden" arbejder vi målrettet med at sikre børns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vores mantra er, at alle børn skal turde, ville og magte livet. Vi forvandler værdier og målsætninger til konkrete handlinger i hverdagen.

Som pædagogisk daglig leder er dine opgaver:

  • At sikre en tydelig og inspirerende pædagogiske ledelse
  • At have ansvar for personaleledelse og faglig sparring
  • At samarbejde med forældre og sikre god kommunikation
  • At være ansvarlig for det tildelte budget
  • At samarbejde med det administrative team i forhold til løsning af de administrative opgaver
  • At medvirke til det gode brobygningssamarbejde mellem områdets dagplejer, dagtilbud og skolen
  • At medvirke til udvikling af og bidrage til samarbejdet i ledelsesteamet i NORD
  • At deltage i diverse arbejdsgrupper og udviklingsforløb

Vi søger en pædagogisk daglig leder:

  • med en pædagogisk uddannelse og en stærk faglig profil
  • Som er en tydelig og lyttende leder der kan sætte retning, uddelegerer og skaber følgeskab
  • En nærværende og inddragende leder med fokus på Busters verden
  • Som har fokus på det gode arbejdsmiljø og trivsel i personalegruppen
  • God kommunikator med fokus på den gode formidling
  • Kan gå foran i den pædagogiske udvikling med innovative tanker i overensstemmelsen med områdets og Næstved Kommunes krav og forventninger
  • Gode it-kundskaber

Vi tilbyder en arbejdsplads som:

  • Har et stærkt fagligt miljø med engagerede medarbejdere og pædagogstuderende
  • Har læreplaner der giver gode legene og lærerige stunder for børn og voksne
  • Er optaget af historie, sprog og sproglige- finurligheder. Og er med i projektet” Sprog spor i NORD”
  • Elsker at lave projekter der inddrager hele huset med udgangspunkt i gode historier
  • Vores ledetråde for det pædagogiske arbejde, er at børnene i Busters Verden skal Turde, Ville og Magte livet, og derfor forventer vi også, at de voksne i huset viser, at de også tør, vil og magter livet, fagligt og personligt
  • vægter at skabe gode stemninger
  • arbejder med at børnene skal udvikle mange forskellige udtryksformer og derfor ønsker vi os en pædagogisk leder, der ser nye kreative og innovative muligheder

Du kan se job- og personprofilen her.

Næstved kommune og område NORD:

Næstved Kommune byder dig velkommen til Område Nords 10 dagtilbud, hvor du bliver en del af et dynamisk lederteam med ni kollegaer, der alle glæder sig til at løfte i flok sammen med dig. Hos os får du et tæt samarbejde med dine nærmeste kollegaer og en hverdag fyldt med udfordringer og glæder.

Vores mission er klar: I Område Nord arbejder vi målrettet med udeliv, bæredygtighed og science. Alle vores huse har en grøn profil og bærer det Grønne Flag fra De Grønne Spirer. Vi tager ansvar for fremtiden og skaber læringsmiljøer, hvor børnene får mulighed for at udforske verden med nysgerrighed og begejstring.

Hvad kan du forvente af lederfællesskabet i område NORD?

  • En travl og spændende hverdag med højt til loftet, hvor seriøsitet og ambitioner går hånd i hånd med en uformel omgangstone og plads til humor
  • Muligheden for at tænke nyt og møde udfordringer på innovative måder
  • En arbejdsplads, der konstant stræber efter at give børnene de bedste rammer og vilkår, så alle børn kan indgå i gode børnefællesskaber med deltagelsesmuligheder for alle

Værdierne i Næstved Kommune: Vi arbejder med værdierne Tillid, Helhed, Dialog og mod. Vi stræber efter at skabe en attraktiv arbejdsplads med mulighed for regenerativ tænkning. Hos os er der plads til at tage ansvar og træffe modige beslutninger.

Kom og vær en del af vores engagerede team i Område Nord, hvor vi sammen skaber en grøn og bæredygtig fremtid for børnene i NORD.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer og løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUPL

Det er helt sikkert et besøg værd. Ring til områdeleder Bettina Stigler Dyrvig for yderligere oplysninger og aftale et besøg. Tlf. 20417866.

Du er velkommen til at vedlægge dit ledelsesgrundlag.

Ansøgningsfrist den 6. juni 2025

Ansættelsessamtaler forventes at afholdes den 20. juni 2025 evt. anden samtale i uge 26.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex