Kreativ kommunikationsstudent til kontor for Presse og Kommunikation
Om jobbet
Som studentermedhjælper vil du få erfaring med at bidrage til kontorets arbejde med forskellige kommunikationsindsatser, f.eks. i forbindelse med nye politiske aftaler. Derudover vil du som studentermedhjælper skulle bidrage til vores arbejde med at:
- optage, redigere og tekste videoer til ministeriets sociale medier, hjemmeside og intranet
- tage billeder og redigere ministeriets hjemmeside
- arbejdet med ministeriets sociale medier
- varetage forskellige administrative opgaver
Du vil blive en del af kontoret Presse og Kommunikation, hvor vi arbejder med:
- presse- og kommunikationsarbejde, hvor kontoret bl.a. varetager kontakten til journalister, skriver beredskaber, kronikker og taler.
- kommunikationsopgaver, hvor kontoret bl.a. har ansvar for sociale medier, web, laver grafik og optager videoer.
I kontoret er vi glade for at tilbringe tid med hinanden og vi lægger stor vægt på, at studentermedhjælpere er en integreret del af kontoret, både socialt og fagligt.
Om dig
Du er indskrevet på en relevant uddannelse inden for journalistik, kommunikation, film- og medievidenskab eller lignende, f.eks. på et universitet, DMJX, KEA eller KADK, og har måske erfaring fra et andet studiejob eller frivilligt arbejde.
Det er en fordel om du:
- har prøvet at arbejde med billede- og videoredigeringsværktøjer
- har prøvet at tekste videoer
- kan overskue komplekst indhold og omsætte det til levende kommunikation, både skriftligt og visuelt.
- har blik for en god historie og kan omsætte dine ideer til indhold til ministeriets sociale medier, intranet og hjemmeside
- tager initiativ og stort ansvar for dine opgaver
- er struktureret og detaljeorienteret
- har æstetisk forståelse og kan tænke visuelt
Du vil blive en del af en arbejdsplads, der organiserer sig efter de politiske mål og arbejder aktivt for at nå dem. I ministeriet arbejder vi dynamisk med vores interne organisering, så vi kan levere hurtigt og effektivt. Du vil få en varieret hverdag tæt på de politiske beslutninger, hvor der er fokus på at levere løsninger, som står på et solidt fagligt, juridisk og økonomisk grundlag.
Vi prioriterer din udvikling
Kulturministeriets departement er en attraktiv og professionel arbejdsplads med højt ambitionsniveau. Vi er optaget af at fastholde og udvikle dygtige medarbejdere og tilbyder gode karrieremuligheder. Du får bl.a. adgang til kurser og efteruddannelse, faglige inspirationsoplæg mv., som sikrer din faglige og personlige udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst i staten.
Arbejdstiden er gennemsnitligt 15 timer pr. uge, som kan tilrettelægges, så det passer til dit studie.
Ansættelsesområdet er Kulturministeriets departement og underliggende styrelse, og arbejdsstedet er Nybrogade 2, 1203 København K.
Forventet tiltræden er den 1. august 2025 eller snarest muligt.
Vil du vide mere?
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte fuldmægtig Heidi Staby Kure på telefon 23 20 32 93.
Eventuelle praktiske spørgsmål i forbindelse med din ansøgning kan rettes til HR-Partner Nina Nisted Myssen på 24 94 49 26 eller på mail nnmy@kum.dk.
Du kan læse mere om Kulturministeriet på www.kum.dk.
Rekrutteringsprocessen
Du kan sende din ansøgning via det elektroniske ansøgningsmodul på www.kum.dk/job. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”. Du bedes vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag.
Ansøgningsfristen er torsdag den 8. juni 2025. Vi forventer at afholde jobsamtaler i uge 25.
Vi betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex