Graver ved Hjembæk-Svinninge sogn

Stillingen som graver ved Hjembæk- Svinninge sogn, Holbæk provsti er ledig 1.juli 2025 eller efter aftale.

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Hjembæk-Svinninge Sogn har 3088 medlemmer af Folkekirken. Fra december 2024 har sognet fælles menighedsråd med Kundby sogn, med 1378 medlemmer af folkekirken. Der er således 3 kirker og kirkegårde, som skal betjenes.

Graver-teamet består af en Ledende graver, en graver og 4 medhjælpere.

Graveren skal varetage følgende opgaver:

  • Den daglige drift af Svinninge kirkegård.
  • Være med til at udvikle kirkegårdene.
  • Administration af kirkegårdene, i samarbejde med ledende graver, ved brug af de relevante IT-systemer.
  • Kirketjeneste ved gudstjeneste og kirkelige handlinger i turnus med de øvrige ansatte.
  • Kontakt med og vejledning af kirkernes og kirkegårdenes brugere.
  • I samarbejde med ledende graver sikre driften af sognenes 3 kirkegårde.

Kirkerne har automatisk ringeanlæg.

Vi tilbyder:

  • Et godt og konstruktivt samarbejde.
  • Et aktivt sogn med en engageret menighed.
  • Sparring og uddannelse efter behov.
  • Et godt arbejdsmiljø.
  • En fleksibel arbejdsplads.
  • Gode kollegaer.

Vi forventer, at du:

  • Er selvstændig og i stand til at lede og tilrettelægge arbejdet
    på en kirkegård.
  • Er uddannet gartner, eller har tilsvarende kompetencer.
  • Er fleksibel og servicemindet.
  • Kan indgå i et godt samarbejde
    med kollegaer, menighedsråd og øvrige samarbejdspartnere.
  • Har kendskab til IT.
  • Kan sikre en god betjening af kirkegårdens brugere.
  • Har et godt humør og en positiv indstilling til arbejdet og derved sikrer et godt arbejdsmiljø, såvel fysisk og psykisk.
  • Har som minimum kørekort B.

Ansættelse sker ved Hjembæk-Svinninge og Kundby Sogns Menighedsråd beliggende, Kirkevej 20, 4520 Svinninge.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende graver Jess Sørensen 29791089 eller jees@km.dk

Ansøgningen med relevante bilag sendes til 9176fortrolig@sogn.dk

Ansøgningerne vil blive behandlet løbene, dog skal disse fremsendes senest den 12. juni 2025.


Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet
og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for
kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået
mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte
med tilhørende protokollat for gravere.


Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres
tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang.
Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere
gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Stillingen er i udgangspunktet indplaceret i løngruppe 2, alt efter uddannelse.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 339.395,83 kr. – 424.453,49 kr.
(nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.388,23 kr. (nutidskroner).
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og FAKK.

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex