Projektleder – Afsætning og opbevaring af afgasset biomasse
Har du lyst til at være en del af én af Danmarks mest entreprenante biogasproducenter, hvor vi skaber forandringer og udvikling indenfor grøn cirkulær energi og CO2-reduktion? Så læs mere om, hvad vi kan tilbyde dig.
I Bigadan udvikler, konstruerer, driver og ejer vi end-to-end biogassystemer. Vi arbejder på tværs af alle trin – fra indkøb af biomasse og affaldshåndtering til levering af biogas, biogen CO2 og næringsrig gødning – i Danmark, Europa og USA.
Jobbeskrivelse
Vi søger en projektleder, der skal være med til at udbygge afsætningen af afgasset biomasse fra vores biogasanlæg i Kalundborg og i Solrød.
Din primære opgave bliver at identificere potentielle nye kunder, hvor der kan opføres nye gylletanke til opbevaring af den afgassede biomasse. Du skaber kontakten og viser kunden, hvilke fordele der ligger i at råde over egen opbevaring til afgasset biomasse.
Du får ansvar for at følge processen fra indledende samtale til færdigt projekt og sikrer de nødvendige fremskridt undervejs. Da produktionen af biogas forventes at stige over de kommende år, er det afgørende, at der opføres tilstrækkelig kapacitet til opbevaring.
På længere sigt kan du også få ansvaret for opførsel af yderligere gylletanke til andre af de biogasanlæg, som Bigadan driver rundt om i Danmark.
Din profil
-
Du har indsigt i landbruget og forstår de ændringer, erhvervet står overfor.
-
Du er måske i dag ansat i grovvarebranchen, et konsulenthus eller anden relevant virksomhed.
-
Du trives med at skabe nye kontakter og opsøge muligheder.
-
Du arbejder struktureret og evner at fastholde fokus på det overordnede mål.
-
Du formår at opbygge relationer til mange forskellige kundetyper og følge projekter til dørs.
Vi tilbyder
Et job i en af de fagligt stærkeste biogaskoncerner, der er en af landets store bidragsydere inden for grøn omstilling. Stillingen er fuld tid (37 timer ugentligt) med base i Kalundborg.
Du vil få en afvekslende og lærerig hverdag i et arbejdsmiljø med mangeartede opgaver og i en dynamisk organisation. I Bigadan har vi et familiært og kollegialt sammenhold, hvor der er både bred faglig og personlig sparring at opnå.
For yderligere information
Hvis ovennævnte har din interesse, så send en kortfattet ansøgning bilagt CV. Jobbet ønskes besat snarest muligt.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex