Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker med demens
Kan du medvirke til høj faglighed i demenspleje? Og samtidig lægge vægt på livskvalitet og stjernestunder med beboerne? Så er det lige dig vi mangler på holdet!
Karolinelundcentret søger nye medarbejdere, der har lyst til at være med til opstarten og udviklingen af Silkeborg Kommunes kommende demens kompetencecenter.
Hvad er Karolinelundcentret?
Karolinelundcentret er et plejecenter beliggende i Gjern, hvor vi er omkranset af Søhøjlandets skønne natur. Vi er et hus med plads til 46 beboere fordelt på 4 afdelinger, hvoraf den ene er 9 midlertidige demens pladser. Huset står over for en omdannelsesproces, hvor vi går fra at være en blanding af almene og demensboliger, til fremover at skulle være kommunes kompetencecenter for demens.
Vi arbejder ud fra personcentret omsorg, hvor borgerens trivsel er i centrum. Vores fokus er at skabe gode relationer med en sundhedsfaglig og pædagogisk indsats, hvor vi arbejder målrettet på at skabe det gode hverdagsliv for borgerne. Derfor søger vi engagerede og positive medarbejdere, som brænder for arbejdet med demens og som vil være med til at skabe noget helt særligt fra bunden.
Vores forventninger til dig:
- Du er uddannet social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, nyuddannet sygeplejerske eller har en anden relevant uddannelse
- Du er måske nyuddannet og klar til fortsat læring eller måske kommer du med en masse erfaring fra ældre- eller psykiatriområdet, som du vil dele med os
- Du har lyst til og mod på at arbejde med borgere med en svær demens sygdom
- Du har interesse i og/eller erfaring inden for demensområdet
- Du er god til at aflæse og leve dig ind i og imødekomme andre menneskers følelser og behov
- Du tager altid et individuelt udgangspunkt og arbejder personcentreret i din tilgang
- Du tænker i muligheder, ser skæve vinkler i opgaveløsningen og har lyst til at gøre en forskel hver dag
- Du bidrager aktivt til der faglige og sociale fællesskab
Hos os får du mulighed for:
- At være med fra starten og præge udviklingen af Karolinelundcentret
- At arbejde ud fra modellerne og værdierne i personcentreret omsorg
- At skabe tryghed og livsglæde, så hverdagene bliver meningsfulde for vores beboere
- At blive en del af en fagligt stærkt og dedikeret medarbejdergruppe med fokus samarbejde og udvikling
Lyder det som et job for dig? Se filmene om hverdagen som medarbejder i Sundheds- og Omsorgsafdelingen - og læs mere om blandt andet medarbejdergoder, uddannelsesmuligheder og vores faglige fundament her.
Vil du vide endnu mere:
- Plejecenterleder Susanne Vindum på susanne.vidum@silkeborg.dk eller tlf. 22288363
- Assisterende leder Christina Rosenkilde på christinarosenkilde.petersen@silkeborg.dk eller tlf. 51975094
Du er velkommen til at få en snak om jobbet og du kan også aftale et besøg, hvis du gerne vil ud og se Karolinelundcentret.
Vi arbejder med blandede vagtlag med henblik på, at lære beboere godt at kende henover døgnet og for at styrke det faglige samarbejde på tværs af vagtlag.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Ansøgningsfrist den 1. august 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende, når ansøgningerne kommer ind, så tøv endelig ikke med at få sendt en ansøgning afsted. .
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex