Enhedsleder søges til Klientsagsbehandlingsenheden i Kriminalforsorgen Øst
Om jobbet
I Klientsagsbehandlingsenheden arbejder vi med mange forskellige opgaver – fælles for dem alle er, at de relaterer sig til den juridiske sagsbehandling af sager i Kriminalforsorgen Øst. Det betyder, at vi f.eks. arbejder med vejledning af institutionerne inden for vores område, undervisning og oplæring i regelsættet og forvaltningsrevisioner.
Du vil komme til at beskæftige dig med mange forskelligartede opgaver og have mange interne og eksterne samarbejdsrelationer, både i forhold til Direktoratet for Kriminalforsorgen, Klientsagsenheden i det vestlige Danmark, de øvrige enheder i Områdekontoret og vores institutioner.
Stillingen indebærer faglig ledelse af teamet, og du skal sikre, at vores samlede opgaveportefølje koordineres og kvalificeres, og derudover har du det personalemæssige ansvar for en medarbejderne i teamet. Du har dermed mulighed for at sætte dit tydelige faglige præg på både løsning og udvikling af vigtige opgaver og komplekse sager. Du vil også være medansvarlig for den faglige udvikling og trivslen i hele enheden.
Vi står foran at skulle implementere en ny struktur i enheden, hvor vi etablerer tre nye teams i stedet for de to vi har nu. Vi får nye opgaver til enheden vedrørende internationale og nordiske overførsler, og de vil blive samlet med eksisterende opgaver vedrørende anmeldelse, belæg og arrester. Derfor skal vi også have en ny enhedsleder til at lede dette team, som består af ca. 14 medarbejdere, som har forskellig uddannelsesmæssig baggrund.
Der er yderligere to teams i enheden, Team Udgang, Indgreb og Besøg, samt Team Udstationering og Prøveløsladelse, som også ledes af enhedsledere. Du vil som de to andre enhedsledere referere til Områdechef for Klientsagsbehandling Birgit Mørup.
Dine arbejdsopgaver:
- Være personaleleder for medarbejdere i Team Anmeldelse, Arrester og Overførsel
- Varetage opgaver sammen med dit team inden for områderne
- Anmeldelse og belæg
- Arrester
- Internationale og nordiske overførsler
- Lede udarbejdelse af generel og specifik sagsbehandling inden for teamets opgaveportefølje
- Bidrage til besvarelse af henvendelser og spørgsmål
- Være en aktiv del af ledelsesgruppen i Klientsagsbehandling
- Sikre god opstart af nye opgaver i enheden (Internationale og nordiske overførsler).
- Du er uddannet cand.jur.
- Du har erfaring med ledelse – af forskellige medarbejdergrupper
- Du er god til at lære fra dig, og kan sparre med medarbejderne om opgaveløsningen
- Du har en sikker skriftlig og mundtlig formidling
- Du er kvalitetsbevidst og grundig og sætter en høj faglig standard
- Du er struktureret, kan holde overblikket trods mange bolde i luften og har en faglig stolthed som matcher vores
- Du har blik for medarbejder udvikling og god trivsel i dit team
- Du ser værdi i driftsstyring og det at arbejde med optimering af arbejdsgange
- Det er en fordel hvis du har kendskab til Kriminalforsorgens opgaver, men ikke et krav.
- Spændende arbejdsopgaver, hvor du har dit eget ledelsesrum
- En engageret ledelsesgruppe, hvor dit input vil blive værdsat
- Dedikerede medarbejdere med høj og specialiseret faglighed
- En arbejdsplads med stort fokus på arbejdsmiljø
- Tæt sammenhold og en uformel omgangstone
Du bliver tilknyttet enheden for klientsagsbehandling i Kriminalforsorgen Øst. Kriminalforsorgen Øst varetager – sammen med Kriminalforsorgen Vest – ansvaret for driften af Kriminalforsorgens institutioner, herunder fængsler, udslusningsfængsler, arrester, fodlænkeafdelinger, afdelinger af Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) samt ungekriminalforsorgen. I Klientsagsbehandlingsenheden er vi knap 30 medarbejdere fordelt på klientsagsmedarbejdere, jurister og jurastuderende.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du vil blive indplaceret som chefkonsulent med personaleansvar. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.
Du er ikke omfattet af reglerne om højeste arbejdstid (tjenestetid). Som udgangspunkt er din arbejdstid gennemsnitlig 37 timer ugentligt. Du har pligt til at påtage dig merarbejde.
Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.
Arbejdsstedet er Kristineberg 4, 2100 København Ø.
Stillingen er til besættelse fra 1. august 2025.
Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
Ansøgning
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i vores rekrutteringssystem senest d. 1. juni 2025.
Vi forventer at holde samtaler i uge 23.
Hvis du inviteres til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom at du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere information
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at ringe til Områdechef for klientsagsbehandling Birgit Mørup på tlf. 72 55 50 28.
Om Kriminalforsorgen, Område Øst
Område Øst består af et områdekontor og otte institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv KiF afdelinger, fire fodlænkeafdelinger, ungekriminalforsorgen, tre udslusningsfængsler, et udlændingecenter og et udrejsecenter.
I alt ca. 2000 ansatte.
For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til vores hjemmeside: www.kriminalforsorgen.dk
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex