Står du og mangler et spændende job med masser af variation og mulighed for at skabe fantastiske oplevelser for vores studerende og besøgende? Så er dette din chance!

Afdelingen Service og Lokaliteter på Erhvervsakademiet Cphbusiness (Copenhagen Business Academy) leder efter en positiv, venlig og engageret studiesekretær til vores reception på Cphbusiness Lyngby. Knap 1.000 studerende er i gang med en uddannelse i vores hus, der også rummer et studenteriværksættermiljø og studieboliger

Den 1. juli 2025 bliver Cphbusiness og KEA til Erhvervsakademi København (EK). De to Erhvervsakademier går sammen og bliver hovedstadens nye store uddannelsesinstitution. Visionen er at skabe en endnu stærkere uddannelsesinstitution ved at samle kræfterne fra begge akademier og tilbyde en bred vifte af uddannelser med høj kvalitet og relevans for erhvervslivet.



Om jobbet Som en del af vores imødekommende studiesekretærteam er du med til at skabe det perfekte førstehåndsindtryk for vores studerende og gæster. Fra at byde velkommen til at assistere med administrative opgaver vil du være en vigtig del af vores reception. Vi har receptioner fordelt på fem adresser, og du vil være vores nøglemedarbejder i Lyngby med din daglige gang blandt studerende, undervisere og øvrige ansatte.

Studiesekretærteamet er en kombination af forskellige talenter, og vi elsker at arbejde sammen – også på tværs af afdelingerne for det giver en spændende og dynamisk arbejdsdag.



Dine ansvarsområder inkluderer blandt andet:
  • At løse lettere administrative opgaver som indkøb af kontorartikler, referatskrivning og lokalebooking.
  • At assistere med praktiske gøremål ved eksamener og hjælpe til ved de events og møder, der foregår i huset.
  • At håndtere post og arkivere.
Din personlige profil Vi leder efter en serviceminded og imødekommende person, som brænder for at skabe gode oplevelser for vores besøgende. Du trives i en travl hverdag, hvor ingen dage er ens, og du elsker at jonglere med forskellige opgaver. Erfaring som kontorassistent er en bonus, men det vigtigste er, at du er en holdspiller med en positiv tilgang til arbejdet.


Den ideelle ansøger:
  • Har øje for detaljerne og stræber efter høj kvalitet i alt, hvad du gør.
  • Er fortrolig med administrative opgaver og har styr på Microsoft Office
  • Bidrager til et positivt arbejdsmiljø og trivsel blandt kolleger.
  • Kan jonglere med flere opgaver samtidig og sikre, at de alle bliver fulgt til dørs.
  • Er komfortabel med at kommunikere på engelsk med vores internationale studerende.
Lyder det som noget for dig? Så tøv ikke med at sende din ansøgning og bliv en del af vores fantastiske studiesekretærteam på Cphbusiness!



Løn- og ansættelsesvilkår Du bliver ansat og aflønnet efter den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Stillingen er på 37 timer om ugen og tidsbegrænset til1 år.

Cphbusiness er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder til at søge stillingen.



Vil du vide mere? Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Studiesekretær Mie Eliasen på telefon: 23 28 14 50 eller på e-mail: miee@cphbusiness.dk.



Sådan søger du Søg jobbet via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.



Ansøgningsfristen er den 3. juni 2025, og vi holder ansættelsessamtaler umiddelbart efter. Tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. august 2025.



Cphbusiness er landets største erhvervsakademi med afdelinger i København, Lyngby og Hillerød og aktiviteter i Rønne. Vi tilbyder en bred vifte af videregående uddannelser op til professionsbachelor- og diplomniveau, der er stærkt forankret i erhvervslivets praksis. Som offentligt ejet uddannelses- og forskningsvirksomhed er det vores ambition at gøre viden til værdi gennem det personlige lederskab, og det vil vi gøre for stadig flere, stadig bedre og stadig mere effektivt. Vi har årligt omkring 12.000 studerende og tæller godt 450 medarbejdere i arbejdsfællesskabet Cphbusiness. Et arbejdsfællesskab, hvor alle er forpligtet på ambitionen under mottoet We dare, we share, we care.

Den 1. juli 2025 bliver Cphbusiness og KEA til Erhvervsakademi København (EK). De to Erhvervsakademier går sammen og bliver hovedstadens nye store uddannelsesinstitution. Visionen er at skabe en endnu stærkere uddannelsesinstitution ved at samle kræfterne fra begge akademier og tilbyde en bred vifte af uddannelser med høj kvalitet og relevans for erhvervslivet.

Copenhagen Business Academy, Nansensgade 19, 1366 København K. Telefon: 36 15 45 00.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex