Bartender/tjener med smil på læben søges

Er du vild med specialøl, og er du samtidig serviceminded og god til at tale med nye mennesker?

- Så er du måske lige den vi står og mangler.

På Sir Club i Nørregade søger vi en ny kollega, som brænder for at yde en god service og kan skabe en positiv stemning både omkring gæster og kolleger og er fleksibel med sin tid.

Vi søger en ansvarsfuld person, som kan smelte godt ind med vores nuværende team, og som vil være en del af at give vores gæster en fantastisk øl-oplevelse. På Sir Club er det nemlig specialøllene som er i højsædet. Vi har 25 forskellige fadølshaner og over 120 forskellige øl. En interesse for øl er altså en forudsætning for at søge stillingen.

Vagterne vil består af aften/natarbejde fredag og lørdag aften hver anden uge. Arbejdet vil primært bestå i en blandet tjener/bartender stilling, hvor man i starten primært vil mærke til arbejdet med bordservering, vejlede vores gæster i det rigtig valg af øl, samt skabe en god og hyggelig stemning.

Vi kan tilbyde:

  • Stilling svarende til ca. 20-30 timer om måneden primært fredag og lørdag aften.
  • En meget social, positiv og sjov personalegruppe.
  • Oplæring og viden om specialøl, så du kan vejlede vores gæster til den helt rigtige øl.

Vi ønsker at du:

  • Er smilende og imødekommende
  • Er struktureret
  • Er fleksibel og mødestabil
  • Kan arbejde selvstændigt, såvel som i teams
  • Kan skabe god stemning og hygge blandt alle gæster.
  • Kan håndtere at have mange bolde i luften samtidig.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores bestyrer på mail: Da@sirclub.dk

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Har du tidligere erfaring som bartender eller tjener, hører vi gerne dette i din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex