Medarbejder til Rusmiddelcenter Hjørring
Stillingen er på 30-37 timer ugentligt og ønskes besat den 15. august 2025, eller snarest derefter.
Rusmiddelcenter Hjørring tilbyder individuelle ambulante samtaler samt gruppebehandling til borgere i Hjørring Kommune, med stof og/eller alkoholproblematik – med et bredt spektrum i aldre, etniciteter, køn, dobbeltdiagnosticerede og indkomstgrupper. Målet med behandlingen til borgere med rusmiddelproblematik er, at borgerne får mulighed for at komme videre i livet uden, eller med reduceret, rusmiddelbrug.
Følgende kvalifikationer er påkrævet:
- Social- eller sundhedsfaglig grunduddannelse; pædagog, sygeplejerske, ergoterapeut eller socialrådgiver
- Aktuel erfaring i arbejdet med målgruppen, herunder fagligt kendskab til afhængighed, psykiatri, kriminalitet og/eller udsatte borgere
- Erfaring med, eller kendskab til den kognitive metode.
- Har erfaring med gruppebehandling og individuel behandling
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret
- Har erfaring med, og lyst til, at arbejde med daglig journalisering, samt statusrapporter, indberetninger mv.
- Har kendskab til alkohol, medicin/stoffer og deres virkning
- Har kendskab til arbejdet med udsatte grupper og mennesker med afhængighedsproblematikker
- Har forståelse for, og fokus på, kerneopgaven og målet for opgaveløsningen
- Kan udarbejde borgernes behandlingsplaner, samt arbejde målrettet og metodisk
- Arbejder professionelt og kvalitetsbevidst
- Kan kommunikere tydeligt og åbent
- Er fleksibel og deltagende i arbejdspladsens rutiner og arbejdsopgaver
- Har gode samarbejdsevner, og er engageret i teamets faglige udvikling
- Møder alle respektfuldt og med en grundlæggende tro på, at alle mennesker har ressourcer, der kan bringes i spil – borgere såvel som kollegaer.
Vi tilbyder:
- En organisation, der har fokus på kerneopgaven, kvalitet, professionalitet og kompetenceudvikling
- Spændende faglige udfordringer, i tæt samarbejde med teamet, om løsning af behandlingsopgaver; motivation, behandlingsmøder, tværfagligt samarbejde, dokumentation etc.
- En travl og uforudsigelig hverdag i et afvekslende og spændende job
- Tæt samarbejde med engagerede og fagligt kompetente kollegaer i Området for Udsatte Grupper
- Supervision med ekstern supervisor.
Rusmiddelcenter Hjørring er et dynamisk og fleksibelt team, der arbejder tæt sammen med de øvrige tilbud til målgruppen, således at borgerne oplever sammenhæng og helhed i den behandlende og sociale indsats.
Udgangspunktet for arbejdet i Området for Udsatte Grupper er Hjørring Kommunes vision om ”Hjælp til selvhjælp” *).
Ansættelsesudvalget består af:
- Afdelingsleder Rikke Hoff
- TR Niels Lund
- Medarbejderrepræsentant Stine Windstrup Jensen
- Medarbejderrepræsentant Louise Haven Mortensen
Praktiske oplysninger:
Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret, kan du kontakte afdelingsleder Rikke Hoff på tlf. 41 93 73 35 på hverdage imellem klokken 08.00-09.00.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Ansøgningsfrist er den 4. juni 2025. Der forventes afholdt samtaler onsdag den 18. juni 2025.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
*) Hjørring Kommunes vision bygger på et humanistisk menneskesyn og Empowermentperspektiv.
Hjørring Kommune antager, at der er en sammenhæng på den ene side at have ansvar, selvbestemmelse og selvstændighed og på den anden side livskvalitet. Visionen om borgere, der mestrer eget liv, handler derfor om at skabe livskvalitet for borgerne.
Socialpsykiatrien og Området for udsatte grupper har videreudviklet visionen ”Hjælp til selvhjælp & Recovery – dennes fælles vej til en styrkelse af arbejdet med Recovery & ”hjælp til selvhjælp”, fordi vi mener, at alle har krav på et meningsfyldt liv og en tro på, at alle kan komme sig. Vi arbejder med metoden Psyko-social rehabilitering.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex