VVS’er eller installatør til undervisning på VVS-energiuddannelsen på TEC
TEC – Technical Education Copenhagen søger nysgerrige og dedikerede håndværkere til undervisning.
TEC – Technical Education Copenhagen søger en VVS-uddannet, VVS-installatør eller lignende til en stilling som faglærer på fuld tid til VVS-afdelingen. Vi har stigende tilgang af elever til uddannelsen og vil gerne udvide medarbejderstaben, så vi kan følge med udviklingen for vores områder.
På VVS-energiuddannelsen beskæftiger vi os med vand og afløb, varme og tag- og facadearbejde. Eleverne undervises i de teoretiske baggrunde for arbejdets udførelse, såvel som i de håndværksmæssige kompetencer med fokus på den grønne omstilling og især energioptimering. Det er en fordel at have certifikater indenfor gas, fjernvarme, varmepumper/køl eller plastsvejsning.
Vi ser det som en fordel, hvis du fagligt kan dække disse områder eller har særlig erfaring inden for et speciale.
Søg gerne jobbet, selvom du ikke har arbejdet med undervisning før. Det vigtigste er, at du har en baggrund inden for faget, er nysgerrig efter at lære og at du trives i en omskiftelig hverdag med fokus på kontakt og relationer til andre mennesker.
I vores hverdag fokuserer vi til stadighed på at fastholde og udvikle et højt fagligt og pædagogisk niveau. Det gør vi gennem et tæt samarbejde med branchen, via kolleganetværk og ved at deltage i faglig og pædagogisk efteruddannelse.
Opgaver
Du vil indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer om elevernes uddannelse. Dine arbejdsdage vil sjældent være ens. Nogle dage underviser du, andre dage forbereder du dig enten alene eller sammen med dit lærerteam. I perioder arbejder vi med særlige faglige eller pædagogiske indsatsområder. Vi kombinerer de faglige kompetencer med en digital tilgang via vores læringsplatform It’s Learning.
Erhvervsuddannelsesområdet er i konstant udvikling, og på TEC samarbejder vi engageret for at sikre, at eleverne bliver så dygtige som muligt. Det betyder, at vi er optaget af læring og undervisning, baseret på vores faglige baggrund. Vores uddannelser kræver mange forskellige ekspertiser inden for VVS-området, hvor certifikater som A-certifikat gas, FJR-certifikat, HEAT-certifikat, KMO kat. II certifikat samt RØR og USME inden for plastsvejsning indgår.
Du indgår i tæt samarbejde i lærerteamet omkring udvikling, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Dine kollegaer vil tage godt imod dig og hjælpe dig på vej. Der vil være mange nye ting, du skal forholde dig til, og her vil vi guide dig og lægge en opstartsplan, der passer til dig.
Profil
Du er uddannet inden for VVS og har minimum fem års relevant dokumenteret erhvervserfaring. Du har en bred erfaring inden for VVS-området med eventuelle spidskompetencer inden for særlige områder samt et godt kendskab til VVS-branchen som helhed. Desuden er du interesseret i og nysgerrig på at arbejde med en ny faglighed som underviser.
Derudover ønsker vi, at du:
- Har en naturlig interesse i at gå i dybden med de VVS-faglige fag samt det pædagogiske arbejde.
- Er interesseret i at udvide dine VVS- og pædagogiske faglige kompetencer, så du med tiden kan undervise i flere fag.
- Er en god rollemodel for elever og kursister.
- Er empatisk og rummer forskelligheder samt er relationsstærk.
- Er fortrolig med brugen af it og online-medier.
Vi tilbyder
På TEC tilbyder vi dig en arbejdsplads med gode rammer for et levende og innovativt lærings- og arbejdsmiljø.
Vi har en åben og ærlig dialog baseret på tillid, hvor vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen, og vi arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever.
Vi samarbejder lokalt, nationalt og globalt, og er nysgerrige på hinandens undervisning.
Som ny lærer vil du få hjælp og støtte af erfarne kolleger i dit team og hele afdelingen.
Som en del af din kompetenceudvikling betaler vi for, at du får en pædagogisk uddannelse på diplomniveau, som foregår i arbejdstiden.
Løn og vilkår
Du ansættes i henhold til gældende regler for erhvervsskolelærere - Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.
Ansættelsen er betinget af, at du består den pædagogiske diplomuddannelse, som TEC betaler for efter ansættelsen.
Stillingen er på fuldtid.
Du ansættes på TEC med tjenestested på Campus Gladsaxe. TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs TEC’s lokationer.
Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelse som faglærer vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne.
Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du overstående lyder interessant, er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores team.
Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.
Søg via linket her på siden senest den 15. juli 2025. Du bedes uploade CV og andre relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning. Samtaler afholdes løbende.
Vi ser frem til at byde dig velkommen den 1. august 2025.
Ønsker du at vide mere om stillingen, eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Jan C. I. Pedersen på tlf. 25453670.
Hvis du vil vide mere om TEC
På Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere på erhvervsuddannelserne fortælle om jobbet og deres motivation.
Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex