Vi har travlt, og derfor søger vi nu en engageret og ansvarsfuld medarbejder med faglært eller tillært bagererfaring til vores produktion i bageriet i Humlebæk. Vi foretrækker, at du har praktisk erfaring med fødevareproduktion og har kendskab til bageribranchen. Det er ikke et must for os, at du er faglært - det vigtigste er, at du er passioneret og interesseret i at lære bagerfaget og bagerhåndværket. Du vil blive en del af et rutineret og dedikeret bagerteam i Humlebæk.

Brødsnedkeren er et bageri, som har sørget for godt brød og lækre kager til de lokale i Humlebæk og omegn siden 1995. I dag har Brødsnedkeren fortsat bageri på Humlebæk Strandvej og har netop åbnet ny butik i Espergærde Centret.

Vi tilbyder:

  • Fast arbejde med ordnede forhold
  • Gode, dygtige kolleger og godt sammenhold
  • En spændende hverdag med skiftende opgaver

Vores forventninger til dig:

  • At du gerne har praktisk erfaring fra lignende job inden for bageribranchen
  • At du er engageret og passioneret omkring godt bagerhåndværk
  • At du er mødestabil, kan tage ansvar og arbejde selvstændigt
  • At du har godt humør og gode samarbejdsevner

Praktisk information om arbejdstid og -sted:

  • Ansættelse snarest, men vi venter gerne på den rette kandidat
  • Fuldtidsstilling
  • Løn efter kvalifikationer

Er det dig, vi mangler til vores team af dygtige bagere? Så send din ansøgning samt CV til thomas@brodsnedkeren.dk.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte bagermester, Thomas Jørgensen, på tlf. 2544 7454. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat til vores bageri her hos Brødsnedkeren.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex