Brøndby Kommune har stort fokus på den jobrettede indsats over for vores ledige, og vi investerer derfor meget i beskæftigelsesindsatsen. Du har nu mulighed for at blive en del af et fagligt stærkt og engageret team på 28 medarbejdere, der med en anerkendende tilgang til hver enkelt ledig, motiverer, rådgiver, vejleder og hjælper med at se nye muligheder for at komme i beskæftigelse.

Du indgår i tæt samarbejde med jobkonsulenter der arbejder med jobparate ledige (kontanthjælp og dagpenge), og det vil være din opgave at hjælpe de ledige hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet. Din primære opgave er at hjælpe med kontakt til arbejdsgivere med henblik på, at den ledige kommer tættere på arbejdsmarkedet og varig beskæftigelse, og for nogle borgere skal du hjælpe med at finde virksomhedspraktik enten som relevant aktivering, afklaring af jobområde eller for opnåelse af nye kompetencer. Sagsansvaret bliver hos jobkonsulenten som du har tæt dialog med i arbejdet med de ledige.

Derudover deltager du som alle andre job- og virksomhedskonsulenter i vores jobklub for jobparate ledige, hvor der er stort fokus på CV, ansøgning og den virksomhedsrettede indsats. I samarbejde med vores job- og virksomhedskonsulenter hjælper du her vores ledige med at komme tættere på arbejdsmarkedet og varig beskæftigelse via, opkvalificering, virksomhedspraktik, løntilskud, jobrotation og ikke mindst ved at matche de ledige kontanthjælpsmodtagere med ledige stillinger.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Opsøgende virksomhedskontakt med henblik på jobåbninger
  • Matche de lediges kompetencer med jobåbninger
  • Etablering og opfølgning på virksomhedsrettede aktiviteter som praktik, løntilskud, jobrotation
  • Vejlede virksomheder om muligheder og regler for samarbejdet med jobcenteret
  • Individuelle kontaktsamtaler sammen med jobkonsulent og alene med den ledige, hvor fokus er borgerens kompetencer og vej tilbage til arbejde

Vi lægger stor vægt på, at du:

  • Er en virksomhedskonsulent med erfaring fra beskæftigelsesområdet
  • Har en god og opdateret viden om arbejdsmarkedet og viften af medarbejderfunktioner
  • Kan skabe positiv kontakt til arbejdsgivere og opbygge netværk
  • Kan vejlede om og benytte virksomhedspraktik, løntilskud, jobrotation som middel til ansættelse
  • Har erfaring med relevant registrering i fagsystemer (Momentum, Vitas)

Vi forventer, at du:

  • Kan samarbejde professionelt med arbejdsgivere, ledige borgere, kolleger og øvrige samarbejdspartnere
  • Er resultatorienteret og god til at se muligheder
  • Kan etablere en tillidsfuld relation på en imødekommende og empatisk møde
  • Er et naturligt salgstalent, der kan åbne døre og skabe positiv kontakt
  • Er udadvendt og serviceminded
  • Har kørekort og er villig til at benytte egen bil

Du skal vælge os, hvis du kan se dig selv som del af et dynamisk team, hvor humor og professionalisme følges ad i en hverdag med mange forskellige udfordringer, og hvis du trives med at samarbejde med mange forskellige aktører om et fælles mål - at bringe Brøndbys borgere i arbejde eller ordinær uddannelse. Er du indstillet på, at der forventes synlige og målbare resultater af din indsats, glæder vi os til at modtage din ansøgning.

For stillingen gælder:

Stillingen er en fast stilling på 37 timer. Ansættelsesdato er 1. august 2025.

Ansøgningsfrist den 8. juni 2025 – der afholdes samtaler i uge 24 2025.

Funktionen er placeret i Jobteamet, der hører hjemme på Jobcentrets Langbjerg afdeling, Tybjergparken 2, 2. sal, 2660 Brøndby Strand.

Lønnen vil blive fastsat med udgangspunkt i gældende overenskomst. I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Martin Møller på telefon 21 51 34 80 eller marmo@brondby.dk

Ansøgningsfrist:

08-06-2025

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Kørekort:
B Almindelig bil

Egen bil:
Du skal være villig til at benytte egen bil i jobbet

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex