Vagtplanlægger til Ældrecenter Lundgården
Vi søger en engageret og struktureret vagtplanlægger til Ældrecenter Lundgården. Som vagtplanlægger vil du være ansvarlig for at sikre en sundhedsfaglig vagtplanlægning og optimal ressourcestyring, der understøtter borgernes behov og sikrer medarbejdernes lønkorrekthed. Mødetiden er kl. 07.00.
Om Lundgården:
Lundgården er et ældrecenter med 48 pladser fordelt på tre afdelinger: Minilund, Demensbyen og Bøgelund. Der er omkring 85 ansatte på Lundgården, herunder sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sosu personale uden uddannelse, husassistenter, pædagoger og pædagogiske assistenter.
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:
- Oprettelse, vedligeholdelse og afslutning af behovsskabelon og grundplaner.
- Daglig planlægning, herunder indkaldelse af afløsere og vikarer.
- Indberetning af afvigelser og specialindberetninger.
- Overblik over afspadsering, seniordage, omsorgsdage, FO-dage, feriedage m.m.
- Sommerferieplanlægning samt restferie- og helligdagsplanlægning.
- Deltagelse i driftsmøder med ledelse og relevante møder på aftaleenheden.
- Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere, f.eks. løn.
- Ad hoc-opgaver ifm. vagtplanlægning, f.eks. udlevering af nøgler og velkomstmateriale til nye medarbejdere.
- Møder i planlægnings teamet/gruppen.
Vi forventer, at du har:
- Indgående kendskab til arbejdstidsregler og overenskomster.
- Sundhedsfagligt kendskab og forståelse for kerneopgaven.
- Gode kommunikative kompetencer og flair for IT.
- Økonomisk forståelse og evne til at arbejde struktureret.
- Evne til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for planlægningen.
- Serviceminded, positiv og udadvendt tilgang.
- Gennemslagskraft og beslutningsdygtighed.
Vi tilbyder:
- En spændende og udfordrende stilling med ansvar og mulighed for faglig udvikling i tæt samarbejde med ledelsen.
- Et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og dialog.
- Tryg og nærværende on-boarding tilpasset dig og det du kommer med.
- En spændende hverdag i et hus hvor godt humør og livsglæde vægtes højt.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne-Louise Lind Hjermitslev på tlf.: 41 22 52 11.
Ansøgningsfrist den 19. juni 2025.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex