Beskrivelse til interne kandidater

Ved Klinisk Institut er en stilling som ekstern lektor i Audiologi ledig til besættelse fra 1/9-25. Stillingen er til besættelse for en periode på 2 år med mulighed for forlængelse.


Ansvars- og funktionsområde

Arbejdsopgaverne består i strategisk indsats med henblik på opnåelse af autorisation som sundhedsperson for de kandidater, der har gennemført Audiologistudiet på SDU. Desuden skal den kommende eksterne lektor bidrage til analyse af behovene for efteruddannelseskurser inden for det audiologiske område. Ansættelsen består af 500 timer årligt i 2 år.


Kvalifikationer

Ansøgere med følgende kvalifikationer foretrækkes:

  • En afsluttet speciallægeuddannelse
  • Interesse i klinisk undervisning og uddannelse
  • Erfaring med studieadministration er en fordel

Ansøgningfrist

2/6-25 kl. 23:59.


Kontakt

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til forskningsleder Kristine Bjørndal, Forskningsenheden for Øre-Næse-Hals og Audiologi, Klinisk Institut eller til institutleder Rikke Leth-Larsen, Klinisk Institut, rllarsen@health.sdu.dk

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til cirkulære om aftale om eksterne lektorer og undervisningsassistenter ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og forskningsministeriet.

Bedømmelse af ansøgninger vil ske i henhold til gældende ansættelsesbekendtgørelse for universiteter. Ansøgninger vil blive bedømt af et sagkyndigt bedømmelsesudvalg, og ansøgere vil få deres egen bedømmelse tilsendt.

Ansøgninger skal sendes elektronisk via linket "Ansøg nu" nederst på denne side.

Bemærk venligst, at selve ansøgning og CV samlet ikke må fylde mere end 10 MB:

Ansøgningen skal indeholde (som pdf-filer):

  • Ansøgning
  • Curriculum vitae
  • Kopi af eksamensbeviser inklusive dokumentation for erhvervelse af kandidatgraden
  • Undervisningsportfolio inklusive hvorledes ansøgeren ser sin egen mulighed for at bidrage til den igangværende udvikling af Audiologistudiet
  • En redegørelse for andre kvalifikationer relevante for stillingen.

Anvendelse af shortlisting kan finde sted som led i bedømmelsesprocessen.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex