Vi søger en afdelingslæge pr. 01.09.25. Vi har høje ambitioner i kirurgien, og du skal være med til at sætte det faglige niveau højt og udvikle os endnu videre.
Kirurgisk Afdeling
Vi varetager de kirurgiske opgaver på sygehuset i tæt samarbejde med sygehusets øvrige specialer. Afdelingen udgøres af et moderne endoskopiafsnit med ERCP-stue, operationsgang med en højteknologisk laparoskopistue, en robotstue og akutstue, ambulatorium, plastikkirurgisk funktion samt et øvre- og nedre sengeafsnit med i alt 28 stationære senge.

Afdelingen varetager akutkirurgi, traumekirurgi, kolorektal kirurgi, øvre benign gastrointestinal kirurgi, herunder galde- og herniekirurgi, endoskopi samt plastikkirurgi. Derudover modtager og behandler vi akutte kirurgiske patienter i FAM. Vi har stor endoskopisk og operativ aktivitet og udfører årligt ca. 200 ingvinale hernieoperationer, 150 ventrale hernieoperationer, ca. 250 ERCP’er, 250 kolorektale operationer, 400 anale operationer samt omkring 9000 endoskopier.

Afdelingen har fokus på at yde kvalitet over for patienterne med udgangspunkt i et godt arbejdsmiljiø. Vi vil sikre effektiv drift og ikke mindst forankre forskning og innovation.

Klinikkerne deltager i studenterundervisningen på flere niveauer. Desuden varetager klinikkerne den postgraduate videreuddannelse af KBU-læger, I-læger i kirurgi og akutmedicin, HU-læger i almen medicin, gynækologi, akut medicin og kirurgi.

Din profil
• Du er speciallæge i kirurgi
• Dertil ønskes det, at du med stor erfaring behersker såvel øvre som nedre endoskopiske procedurer
• Du har rutine i akutte kirurgiske procedurer
• Du vil tage ansvar for vore akutte forløb
• Du har organisatorisk interesse og erfaring


Vi tilbyder dig et godt arbejdsmiljø i en travl hverdag, hvor du får lov til at videreudvikle dig og tage ansvar.

Interesseret?
Du er velkommen til at tage kontakt for ydereligere oplysninger om stillingen:
Cheflæge Per Helligsø, tlf. 79 97 35 10, e-mail: per.helligso@rsyd.dk eller ledende overlæge Mindaugas Laurinavicius, tlf. 79 97 62 96, e-mail: mindaugas.laurinavicius1@rsyd.dk.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår aftales i forbindelse med ansættelsen og sker jf. overenskomst for Yngre læger/afdelingslæger.

Ansøgningen
Vi foretrækker at modtage din ansøgning elektronisk, og du bedes derfor søge via nedenstående link og medsende ansøgning, CV og evt. andre bilag.
Ansøgningsfristen er den 2. juni, ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 24.

Inden endelig ansættelse indhentes der børneattest og straffeattest.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex