Truckfører | Ikast
Vi er på udkig efter en ny kvalificeret kollega, der kan bidrage i vores dynamiske truckteam i Ikast HQ.
Vi søger
- dig, der er grundig og stabil, og som gerne vil være med til at sikre en høj leveringssikkerhed til vores kunder.
Du skal have truckcertifikat og gerne med tidligere erfaring fra en lignende stilling, gerne fra lagerpladser.
Du er ansvarlig og kan arbejde selvstændigt med dine opgaver, hvor det er vigtigt, at du er systematisk, praktisk og har en løsningsorienteret tilgang til opgaverne. Du har sans for detaljen og besidder et godt overblik, ligesom du sætter en dyd i at yde den bedste indsats inden for opgavens tidsramme. Dertil vil det være en fordel, hvis du er i god fysisk form, da der skal håndteres løft i forbindelse med pakning af ordre.
Du kommer til at indgå i vores truckteam i Ikast, som er et selvstyrende team med stort ansvar for at sikre, at vores lastbiler bliver pakket korrekt og til tiden. Kendetegnende for vores truckteam er, at humøret er højt, og at opgaver løses hurtigt, sikkert og effektivt.
Vi er i en sæsonbetonet branche og der vil forekomme overarbejde, hvorfor du skal have en fleksibel tilgang til dine arbejdstider.
Vores organisation er uformel og motiverende og vi brænder for at levere solide og gode produkter til tiden til vores kunder og samarbejdspartnere, hvorfor alle led i forretningen er af central betydning.
I IBF tilbyder vi en attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring.
Vil du høre mere?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Morten Pedersen på +45 40 26 56 42.
Alle ansøgninger skal sendes ind gennem formularen her på siden.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om IBF
IBF er specialister i beton - til alle formål. Vi er på forkant med tiden, når det gælder udviklingen af nye produkter og løsninger. Det gælder både kvalitet, funktionalitet og æstetik. Vi leverer løsninger til den danske byggebranche og siden grundlæggelsen i 1960 har IBF været en væsentlig samarbejdspartner i forbindelse med byggeri til både virksomheder, private og det offentlige. IBF er Beton til Tiden. Og tiden er et vigtigt element i alt hvad vi foretager os. Både fortiden, nutiden og fremtiden.
IBF har over tid igangsat en lang række enkeltstående bæredygtige initiativer, som udgør en del af forretningsfundamentet i koncernen. Disse initiativer trækker os i en mere bæredygtig retning. I fremtiden forventer vi, at bæredygtighed bliver en integreret del af vores forretningsstrategi, udvikling og produktion. Du kan læse mere om vores rejse her; Bæredygtighed.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex