Den selvejende institution Stefanshjemmet søger en ledsager til én af vores skønne beboere på afdelingen Strandvejen 1.

Stillingen er ledig nu.

Stefanshjemmet er et bo- og beskæftigelsestilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade og/eller svære fysiske handicap.

På Strandvejen 1.sal er der 12 beboere med forskellig baggrund, men alle med en erhvervet hjerneskade. På afdelingen er der ca. 20 medarbejdere.

Når en beboer har fået bevilget ledsagelse, har de mulighed for at få op til 15 timers ledsagelse pr. måned. Der aftales ledsagelse mellem beboeren og ledsageren, som selv aftaler, hvad de ønsker ledsagelse til. I nogle tilfælde kan personalet på afdelingen godt være behjælpelige med planlægningen af ledsagelsen.

Beboeren er en mandlig beboer, der flyttede ind i september 2024. Han er gammel veteran og har været udsendt en del gange. Han har tidligere være glad for at gå militære marcher. Derudover har han også været medlem af Aarhus Kajak klub siden 1997, og har roet for mange år siden.

Han har uventet pådraget sig en skade i hjernen, og som følge heraf, bleven lam i den ene side af kroppen. Han sidder derfor i el-kørestol, og færdes sikkert i denne. Han søger derfor en ledsager som kan ledsage til butikker, cafe besøg, til bageren, eller til at besøge hans mor, som bor på plejehjem her i Aarhus. Humor er en vigtig del, og noget som beboeren sætter stor pris på. Beboeren ønsker så vidt mulig en fast aftale til ledsagelse.

Er der noget af det, der kunne fange din interesse, så søg gerne stillingen. Ved behov for yderliger information kan afdelingsleder Mille Hammershøj kontaktes på e-mail: mih@aarhus.dk eller mobil nr.: 6192 3547

Stefanshjemmet er selvejende med driftsoverenskomst med Aarhus Kommune.

Du kan læse mere om Stefanshjemmet på www.stefanshjemmet.dk

Ansøgningsfrist er snarest muligt. Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst

Stillingsopslaget lukkes når vi har ansat en ledsager.

Ansøgningen skal sendes pr. mail til:

info@stefanshjemmet.dk mærket ”ledsager Strandvejen 1.”

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex