Nu har du muligheden for at blive en del af et stærkt team af kreative, fagligt dygtige, dedikerede medarbejdere på STU – Silkeborg. Vi er en arbejdsplads, hvor vi brænder for opgaven, og hvor vi sammen gør os umage for at spille hinanden gode i et forpligtende arbejdsfællesskab.

Vi er i et uddannelsessted i vækst, og søger derfor to medarbejdere til faste stillinger med opstart 1. august 2025.

STU-Silkeborg er Silkeborg Kommunes Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse for unge mennesker med funktionsnedsættelse. Vores elevgruppe er unge med f.eks. autisme, psykosociale udfordringer, ADHD, generelle indlæringsvanskeligheder samt multiple handicaps. Vi understøtter også unge med udadreagerende / problemskabende adfærd, der skal have et mere skærmet tilbud. Alle er unge med særlige behov, der har brug for en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse.

Vi har cirka 50 elever, som undervises på funktionsopdelte linjer med varierende elevtal.

Vi udbyder tre værksteds-linjer:

  • Medie, IT og Teknik
  • Service og Håndværk
  • Køkken og Kreativ

Derudover to linjer, der rummer elever med behov for et mere stilladseret undervisningstilbud:

  • Livslinjen
  • Aktivlinjen

Vi søger dig, der har lyst til at arbejde med STU-målgruppen og som motiveres af at arbejde systematisk og tålmodigt med at fremme udvikling, selvstændighed, trivsel og livsduelighed hos unge med særlige behov.

På STU understøtter vi udviklingen af elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer. Derfor er undervisningen en blanding af traditionel klasseundervisning, praktisk undervisning, individuelle og fællesskabende aktiviteter samt praktik, der kan fremme de unges udvikling hen imod et selvstændigt og meningsfuldt ungdoms- og voksenliv. Vores faglige ramme for pædagogik tager udgangspunkt i KRAP.

Der er tale om to stillinger:

  • 1: En stilling i vores mere skærmede tilbud med unge, der har behov for 1:1 støtte og som kan have udadreagerende adfærd, hvilket håndteres med low arousel pædagogik. Det er unge med lavt kognitivt funktionsniveau, som også har brug for hjælp til personlig pleje m.m.
  • 2: En stilling på vores værkstedslinjer med unge, der har brug for at blive motiveret på individuelle præmisser og som gennem guidning og specialpædagogisk understøttelse arbejder hen imod individuelle mål.

Vi er en arbejdsplads, der:

  • Arbejder på at finde de gode løsninger i fællesskab
  • Har et spændende og levende læringsmiljø
  • Har et godt tværfagligt samarbejde i teams bestående af flere faggrupper
  • Har nogle skønne og dejlige elever
  • Giver mulighed for personlig udvikling samt udvikling af dine faglige kompetencer
  • Har et godt arbejdsmiljø og gode kollegaer, der bakker hinanden op

Vi ønsker os en kollega, der:

  • Har erfaring med specialpædagogisk arbejde samt generelt målgruppekendskab
  • Har en anerkendende og ressourceorienteret tilgang
  • arbejder med low arousel-pædagogik
  • Er indstillet på at tage aktivt del i et tæt teamsamarbejde med kollegerne
  • Har kørekort – gerne stort (ingen betingelse)

Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som enten pædagog eller ergoterapeut.

Vi vil bede dig angive øverst i ansøgningen, om du er ansøger til stilling 1 eller stilling 2.

Læs mere om fordelene ved at være ansat i Socialafdelingen og se to film om hverdagen som medarbejder i Socialafdelingen via dette link.

Læs mere om os på hjemmesiden: https://stu.silkeborg.dk/

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Anne Rønne Jensen på tlf. nr. 2492 3249.

Ansøgningsfrist søndag 8. juni 2025. Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt torsdag 12. juni 2025 fra kl. 15.00.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex