Teamleder til team af vejledere og konsulenter i Pædagogisk Praksis og Læring (PPL)
Drømmer du om at blive teamleder for et flerfagligt team, der arbejder med at understøtte dagtilbud og skoler i Silkeborg kommune? Brænder du for at lede medarbejdere, der understøtter børn og unges udvikling, læring og trivsel i et 0 – 18 års perspektiv? Kan du se dig som en del af et samlet ledelsesteam i en ambitiøs og velfungerende sektion på i alt 80 medarbejdere? Så har du nu chancen for at blive en del af vores skønne arbejdsplads!
Vi søger en teamleder til et team i forandring.
Du bliver teamleder for et flerfagligt stærkt team, der består af vejledere og konsulenter med forskellige opgaver og uddannelsesmæssige baggrunde. Du skal være klar til at samle to eksisterende teams til ét team, der løser en bred vifte af opgaver.
PPL består af i alt fem teams, der dækker over forskellige faggrupper i én samlet sektion. PPL understøtter både drift- og udviklingsopgaver samt PPR-opgaver i dagtilbud og skole i et 0-18 års perspektiv. Organisatorisk er PPL placeret i Skoleafdelingen.
Vi arbejder tæt sammen med dagtilbud og skoler, med afsæt i et fælles fagligt ståsted og Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik 0 – 18 år. Det fælles fagligt ståsted er vores fælles fundament for det tværgående samarbejde - at sammen skaber vi det gode børne- og ungeliv i Silkeborg Kommune. Alle skal med!
Teamet du bliver teamleder for
Du bliver teamleder for et team bestående af 17 medarbejdere. Gennem praksisnær vejledning og kapacitetsopbygning understøtter teamet fagprofessionelle og ledere i at skabe deltagelsesmuligheder og læringsudbytte i inkluderende fællesskaber for alle børn.
Du skal lede teamet i dets forskelligartede opgaver, der spænder fra lokal kompetenceudvikling og kapacitetsopbygning, praksisnært samarbejde og vejledning, matematik, understøttelse af det sproglige, skriftsproglige og flersproglige felt, projektledelse, myndighedsopgaver, udviklingsopgaver mm.
Du bliver en del af et ledelsesteam med tre andre teamledere og en sektionsleder, der udgør den fælles ledelse af en samlet sektion.
Silkeborg Kommune arbejder med afsæt i det fælles ledelsesgrundlag God ledelse, og kommunens tre centrale ledelsesværdier: Ordentlighed, loyalitet og mod
Som teamleder bliver dine opgaver bl.a.:
- Personaleledelse af en dedikeret, engageret og mangfoldig medarbejderflok
- Faglig ledelse og sparring i teamet
- Fastholde og videreudvikle et tillidsfuldt samarbejde med dagtilbud og skoler, andre afdelinger og samarbejdspartnere
- At skabe retning og gennemsigtighed i forandringer
- I samarbejde med ledelsesteamet og medarbejderne at udvikle en god teamkultur præget af psykologisk tryghed
- Videreudvikling af teamets vejledningspraksis
- Styrke det tværfaglige samarbejde i et mere sammenhængende PPL
- Være med til at styrke 0 -18 års perspektivet, hvor teamet som en del af PPL bl.a. understøtter den politiske vision om, at flere børn og unge skal lykkes i de lokale tilbud
Om PPL:
- Vi er en ambitiøs arbejdsplads med høj faglighed, hvor vi prioriterer, at både ledere og medarbejdere trives samt udvikler og dygtiggør sig i et tværprofessionelt fællesskab med kollegaer og samarbejdspartnere
- Vi tror på og arbejder for en kultur præget af psykologisk tryghed, vi har mod til at stille spørgsmål til egen og andres praksis, og vi bestræber os på at se fejl som en mulighed for at lære samt ser udvikling af den samlede sektion som en fælles opgave
- Vi arbejder ud fra en tydelig vision, vi ser muligheder i det tværfaglige samarbejde internt og eksternt, og vi gør os umage med vores opgaver i samarbejde med børn, unge, forældre og fagprofessionelle af alle slags
- Vi samarbejder praksisnært og målrettet med dagtilbud og skoler om at skabe de bedst mulige lærings- og trivselsbetingelser for børn og unge. Vi støtter både ledelser og fagprofessionelle, så de kan skabe et inkluderende og udviklende læringsmiljø
- Silkeborg Kommune og arbejder med afsæt i Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik samt et fællesfagligt ståsted, der skal definere et fælles fundament for organisationens samarbejde om børn og unge på tværs af afdelinger
Vi tilbyder:
- En attraktiv arbejdsplads, hvor dine faglige såvel som relationelle kompetencer kommer i spil i et tillidsfuldt og fagligt fokuseret samarbejde
- En varieret hverdag, hvor du oplever at gøre en forskel sammen med andre
- Et godt arbejds- og samarbejdsmiljø i ledelsesteamet, i det daglige samarbejde med medarbejdere i sektionen og med vores samarbejdspartnere i dagtilbud og skoler og i øvrigt
- Dygtige og dedikerede kollegaer, medarbejdere og samarbejdspartnere
- Nærværende ledelse og hjælp til at lykkes
Som teamleder ved PPL lægger vi vægt på, at du:
- Er en erfaren personaleleder
- Har erfaring med forandringsprocesser, kan prioritere og sætte teamets faglighed i spil til PPL’s samlede opgave
- Kan skabe sammenhæng i et team med en mangfoldig opgaveportefølje og faglighed
- Kan navigere i modsatrettede krav og komplekse opgaver
- Har overblik, kan give følgeskab og sætte retning
- Har ambitioner og et indgående kendskab til 0-18 års området og gerne viden om relevant lovgivning
- Har interesse og gerne indsigt i de fagområder teamet repræsenterer
- Er teamspiller og god til at samarbejde
- Brænder for at udvikle egen og andres faglighed
- Er tydelig og tilgængelig
- Er relationelt stærk, ser muligheder og kan skabe følgeskab
- Er modig og nysgerrig
Læs mere om Politikker og strategier på 0-18 års området https://silkeborg.dk/kommunen/politikker-planer-og-strategier/politikker-og-strategier-paa-0-18-aars-omraadet
Læs mere om PPL’s opgave her https://silkeborg.dk/kommunen/afdelinger-og-ledelse/skoleafdelingen/paedagogisk-praksis-og-laering-ppl
Arbejdsplads er på Søvej 1, Silkeborg.
På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt eventuel job- og personprofil mv.: "Bliv leder hos os".
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Marianne Holst Nielsen på tlf. 6110 6049 (send gerne sms for en nærmere aftale).
Ansøgningsfrist torsdag 5. juni 2025.
Første ansættelsessamtale forventes afholdt torsdag 12. juni 2025, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde onsdag 18. juni 2025.
Går du videre til 2. samtale skal du udfylde et personprofil og får en tilbagemelding på denne inden 2. samtale.
Tiltrædelse forventes 1. august 2025.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex