Euc nordvest søger ernæringsassistentelev
Elsker du at eksperimentere med mad, der både smager godt og ser godt ud? Trives du med at arbejde i et team sammen med andre? Og kan du lide at have travlt – på den fede måde? Så er det måske dig, vi leder efter. Vi søger en dygtig og passioneret ernæringsassistentelev til køkkenet på EUC Nordvest i Thisted, som kan se sig selv i en hverdag med fokus på ’den gode smag’, sund kost og madglæde.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads, hvor du lærer at lave mad fra bunden – og hvor der er knivskarpt fokus på gode råvarer, sund kost og god smag
- Masser af praksisnær erfaring, der giver dig en bred viden om kost og ernæring
- Et spændende uddannelsesforløb med fokus på din faglige og personlige udvikling
- Et godt arbejdsmiljø med godt humør og en uformel omgangstone
Køkkenet, hvor alt maden produceres, leverer til 3 kantiner, skolens kursusafdeling og vores kostskoleelever. Derudover laver vi mad til arrangementer, som afholdes på skolen. Vi er 7 medarbejdere og 2 lærlinge.
Om dig
Vi forventer, at du er…
- Engageret og har lyst til at gøre en forskel med din mad – for både unge og voksne
- Nysgerrig, motiveret og læringsparat
- Serviceminded og møder vores elever og kunder med et smil
- Ansvarlig og tager aktivt del i din egen uddannelse
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsesdato: 1. august 2025
Aflønning sker i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen under Finansministeriet. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 10. juni 2025
Din ansøgning skal sendes digitalt til os via stillingsopslaget på vores hjemmeside: Send ansøgning her.
Yderligere information
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kantineleder Jeanet F. Nielsen på telefon 30106574.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex