Studentermedhjælper til det danske EU-formandskab og internationale projekter
Om stillingen
Vi har i andet halvår af 2025 en stor opgave foran os med at forberede og afvikle det danske formandskab for EU på børne- og undervisningsområdet. Som studentermedhjælper i sekretariatet får du rig mulighed for at komme til at arbejde med mange forskellige projekter ifm. det danske EU-formandskab, og du vil bidrage til forberedelsen af en række større forhandlingsforløb i Bruxelles og en række møder og konferencer i Danmark.
Hos os vil du få:
- Praktisk erfaring med at planlægge større arrangementer og forhandlingsforløb samt at udarbejde ministersager, vidensbidrag og kommunikationstiltag
- Et unikt indblik i Danmarks deltagelse i internationale samarbejde på uddannelsesområdet
- Viden om dagtilbuds-, uddannelsesområdet og arbejdet i EU
- Et netværk på tværs af Børne- og Undervisningsministeriets koncern
- Indsigt i arbejdsgangene i centraladministrationen
Om dig
Vi forestiller os, at du er studerende på en samfundsvidenskabelig uddannelse (f.eks. statskundskab, uddannelsesvidenskab, jura, økonomi eller sociologi). Derudover lægger vi vægt på, at du har:
- Stærke metodiske kompetencer, herunder erfaring med kvalitativ og kvantitativ analyse
- Interesse for internationalt arbejde og uddannelsesområdet
- Gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
- Gå-på-mod og evnen til at arbejde struktureret og selvstændigt
Om os
Sekretariatet har ansvaret for at koordinere det internationale arbejde i ministeriet og betjene ministeren i internationale sammenhænge som bl.a. EU, Europarådet, OECD, UNESCO og Nordisk Ministerråd. Sekretariatet har endvidere ansvaret for at koordinere UNESCO-arbejdet og betjene den danske UNESCO-Nationalkommission.
Vi har til huse i Børne- og Undervisningsministeriets departement, og i hele afdelingen er vi ca. 40 medarbejdere.
Som studentermedhjælper bliver du en del af et fagligt stærkt miljø, hvor vi sparrer og samarbejder om at løse vores opgaver, og hvor vi har det sjovt. Du kommer også til at arbejde sammen med kollegaer i hele Børne- og Undervisningsministeriets koncern.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som studentermedhjælper på overenskomstvilkår efter gældende overenskomst i staten.
Som udgangspunkt bliver du ansat til 15 timer om ugen. Vi ønsker at besætte stillingen med start hurtigst muligt.
Vi stiller krav om studieaktivitet under ansættelsen som studentermedhjælper.
Ansættelsessted: Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Carsten Skærbæk Leth på telefon +45 21772582.
Sådan søger du
Send din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer via stillingsopslaget på vores hjemmeside senest mandag d. 26. maj. Vi forventer at holde samtaler i uge 22.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex