Pædagog med hjerterum søges til Killevippen Vuggestue og Børnehave
Vi søger en pædagog til den ene af vores vuggestuer
Stillingen er pr. 1. august 2025 og er på 37 timer.
Killevippen består af fire børnehavestuer, en skovbørnehave turgruppe og fire vuggestuer, og er beliggende på flere matrikler på den smukke gård Blangstedgård som er omgivet af skov, mark og eng.
Vi lægger vægt på at være i små grupper, og har indrettet gode udearealer med bålhytter, overdækninger og shelters med fortrinlige muligheder for at arbejde pædagogisk med udeaktiviteter, da det er en prioritet for os.
Læs mere på www.killevippen.dk
Vi forventer, at du:
- er uddannet pædagog
- har lyst til en hverdag fyldt med det vigtigste omsorgsarbejde for børn i alderen 10 måneder til 6 år, og skabe gode rammer om dem med kærlige relationer
- har lyst til at arbejde med en ramme hvor hverdagens små gøremål såsom madlavning, oprydning, indretning og arbejdet i haven har en naturlig plads og er noget der indrettes i den pædagogiske hverdag og gøres sammen med børnene
- har lyst til og vil bidrage til det gode arbejdsmiljø, hvor vi samskaber, ved at alle viser engagement og ejerskab på hverdagen og vores arbejdsfællesskab
- har erfaring med eller motivation for at arbejde med evaluering og selvevaluering for at udvikle os og vores pædagogiske praksis
- har lyst til at tage ansvar for gruppen, for børnene og for dig selv
- har stor interesse og nysgerrighed, både personligt og fagligt, for steinerpædagogikken og antroposofien
- har en hjertelig åben indstilling til fællesskabet og samarbejdet med både børn, voksne og forældre
Killevippens pædagogik:
Killevippens pædagogik er kendetegnet ved, at barnet er omgivet af efterlignelsesværdige voksne der beskæftiger sig med meningsfulde hverdagslige gøremål; såsom madlavning, havearbejde, vasketøj, rengøring og kreative sysler. Det er de voksnes opgave at skabe rum for, at legen kan tage sit udspring. Desuden har både hverdagen, ugen og året sin helt egen faste rolige rytmer med masser af musik, eventyr, sang, naturoplevelser og den frie leg i centrum.
En væsentlig del af Killevippens pædagogik er madlavningen som indgår som en pædagogisk aktivitet i dagligdagen, og alle ansatte vil varetage denne pædagogiske opgave; at fremstille den daglige mad, herunder madlavning i det fri.
Vi forventer at der i ansøgningen tages stilling til vores pædagogiske grundlag og værdier.
Ansøgning skal sendes til: kontor@killevippen.dk
Ansøgningsfrist er tirsdag den 10. juni 2025, men ansøgninger modtages og behandles løbende.
Samtaler forventes afholdt i midten af juni.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex