Vil du være én af drivkræfterne bag Danmarks førende digitale behandlingstilbud til mennesker med depression og angst? Som digital produkt manager i Internetpsykiatrien kombinerer du teknologi, brugeroplevelse og klinisk faglighed og skaber mærkbar værdi for både brugere og fagpersoner.

Internetpsykiatrien er et digitalt behandlingstilbud ved depression og angst. Det er landsdækkende og let tilgængelig psykologhjælp til borgere over 18 år. Internetpsykiatrien er kommet på finansloven, og vi skal nå mange flere danskere med behov for hjælp. Her mangler vi ledelseskraft til at levere de nødvendige digitale funktioner, der sikrer sammenhængende brugerrejser i Internetpsykiatrien og effektiv udbredelse af tilbuddet i befolkningen.

Internetpsykiatrien er en del af Center for Digital Psykiatri, der udvikler og leverer digitale sundhedstilbud til mennesker med mistrivsel og psykiske lidelser. Vores ambition er, at alle skal have let og lige adgang til støtte og behandling ved mistrivsel og psykisk lidelse.

Hvad går jobbet ud på?

Som digital produkt manager i Internetpsykiatrien får du det overordnede ansvar for udvikling og levering af Internetpsykiatriens digitale touchpoints. Du fungerer som bindeled mellem brugerne, de tekniske platforme i tilbuddet og psykologerne, og du sikrer, at det digitale behandlingstilbud udvikles og forbedres med klare mål og i tråd med brugernes behov og servicemodellen. Her er du hands-on og eksekverende.

Du får også en koordinerende rolle for marketing, kommunikation og udbredelse af tilbuddet i befolkningen og blandt fagpersoner. Du bliver faglig leder af et tværfagligt og meget engageret team, der består af sundhedsfaglige, udviklere, designere og kommunikationsfaglige.

Dine vigtigste opgaver

  • Lede leveringen af Internetpsykiatriens digitale services, der tager højde for brugernes behov og driftsmål for tilbuddet.
  • Udvikle roadmaps for de digitale services og prioritere funktioner baseret på brugerbehov, data og forretningsmål.
  • Indsamle brugerfeedback, gennemføre brugertests og målgruppeanalyser, der kvalificerer servicens relevans for brugerne og bidrager til at finde og prioritere forbedringsmuligheder.
  • Planlægge og koordinere udbredelse af Internetpsykiatrien via strategisk kommunikation, markedsføring, servicedesign og opsøgende interessentarbejde.
Hvem er du?

  • Du har en relevant videregående uddannelse (fx inden for IT, ingeniørvidenskab eller design).
  • Du har mindst 5–7 års erfaring som produkt- eller serviceowner i digitale sundheds- eller SaaS-løsninger.
  • Du har en stærk brugercentreret tilgang og erfaring med både kvalitative og kvantitative indsigter (interviews, analytics).
  • Du er vant til at kommunikere og facilitere på tværs af faggrupper – fra sundhedsfaglige til udviklere.
  • Du har et data drevet mindset og kan omsætte metrics til konkrete forbedringer.
Hvad tilbyder vi?

  • Meningsfuldt arbejde tæt på brugerne – du ser den direkte effekt af dit arbejde hver dag.
  • Fleksibel arbejdstid (mulighed for hjemmearbejde) og god work life balance (37 t. + flextid).
  • Stærkt læringsmiljø med tæt faglig sparring og budget til kurser/konferencer.
  • Tværfagligt, passioneret team med høj psykolog-/UX-/tech-diversitet og flad struktur.
  • Offentlig ansættelse med pensionsordning, feriefridage og gode barselsvilkår.
  • Et ansvar i udviklingen af det digitale sundhedsvæsen, som skal bidrage til at løse nogle af områdets største udfordringer.
Vil du vide mere om jobbet?

Læs mere om tilbuddet på www.internetpsykiatrien.dk. Du kan lære os bedre at kende på: https://www.linkedin.com/company/center-for-digital-psykiatri

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte centerchef Marie Paldam Folker på mobil 2360 6589 eller mail: mf@rsyd.dk.

Arbejdssted: Center for Digital Psykiatri, Heden 11, 5000 Odense C.

Ansættelse: Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Stillingen er en fast stilling på 37 timer og med opstart hurtigst muligt. Du refererer til funktionschef for Teknologi, Implementering og Data, Thomas Lambertsen Binzer.

Ansøgning og opgave
Send os dit CV og en kort, motiveret ansøgning. De kandidater, vi inviterer til samtale, vil få en case-opgave, som de skal præsentere til jobsamtalen.

Ansøgningsfrist: 2. juni

Samtaler: 11. og 12. juni

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex