Projektleder til ejendomsvedligeholdelse og administration
Hvis vi nu beskriver en hverdag med masser af kommunikation og samarbejde - både i skrift og tale, en hverdag med overblik og opfølgning på dine planer, en hverdag hvor servicelederen på dit plejecenter har brug for sparring i driften eller ved et byggefagligt problem… på en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og fokus på at hjælpe hinanden??…. Hvis dette nu vækker en nysgerrighed i dig, da kunne denne stilling i Ejendomscenteret måske være noget du skulle kigge nærmere på!
I Vesthimmerlands Kommune drifter Ejendomscenteret 7 plejecentre med hver deres serviceleder, og vores nye kollega skal varetage den tekniske side af administrationen af lejeboligerne, samt drift og vedligeholdet af de resterende arealer; men især også være den samlende figur på tværs af alle plejecentrenes drift.
En hverdag med masser af tal og teknik, dialog og ansvar
Vi søger en person som bliver det centrale omdrejningspunkt for alle vedligeholdelsesopgaver på vores plejecentre i Vesthimmerlands Kommune; også vores boenheder vil have brug for en byggeteknisk hjælp.
Vedligeholdet sker gennem vores serviceledere på plejecentrene, som har det daglige ansvar, så stillingen indebærer derfor et tæt samarbejde med disse kompetencer. Stillingen indeholder ikke et personaleansvar.
Opgaverne er dels genereret af dit eget vedligeholdelsesmæssige overblik, men også af ny lovgivning, politiske ønsker til driften og ikke mindst, sundhedsforvaltningens ønsker til driften, er med til at forme hverdagen. Man kunne også nævne beredskabet…
Vi har brug for dig, som:
- Har en serviceminded personlighed med en løsningsorienteret tilgang til opgaverne,
- Har en lyst og forståelse for at arbejde i en politisk præget hverdag,
- Har en lyst til at bringe din faglighed, din interesse og ikke mindst din nysgerrighed på nye driftsmæssige problemstillinger i spil, i et åbensindet og løsningsorienteret samarbejde, som gør en forskel for beboerne, for medarbejderne og resten af forvaltningen.
- Motiveres af og er god til at kommunikere i øjenhøjde – både med servicelederen og de ansatte på plejecentrene, men også chefer og andre kollegaer i forvaltningen.
- Kan arbejde selvstændigt, men samtidigt være den gode holdspiller.
- ikke mindst, har lyst til at arbejde i et uformelt miljø med en god kollegial stemning, og hvor der ikke er langt til et smil.
Vi tænker også om dig, at:
- Du har en byggeteknisk relevant uddannelse – men lægger også vægt på at…
- Du formår at være systematisk i din tilgang og anvender MSOffice pakken som et centralt kommunikations- og styringsredskab.
- Du skal have evnen til at drive og koordinerer egne arbejder, og herved formår at drive projekterne til en afslutning.
- Du kan håndtere og behandle det økonomiske overblik, og formår at forhandle kontrakter.
- Du skal være stærk i kommunikationen.
- Du skal have empati og være hjælpsom.
Om os:
- Ejendomscenteret er et fagligt og socialt velfungerende hold på 7 medarbejdere, som favner generel kommunal drift og bygningsvedligehold, bygherrefunktionen, energioptimeringer, samt indeklima og nedrivninger.
- I dagligdagen samarbejdes der tæt med Boligkontorets 3 medarbejdere, som administrerer beboernes lejeforhold, men også plejecentrenes 7 serviceledere, kommer man til at være i tæt kontakt med.
- Boligkontoret og servicelederne er organiseret i andre afdelinger, men dette har ikke en stor indflydelse i hverdagen.
- Ejendomscenteret er beliggende i Farsø, Boligkontoret hører til i Aars, alt imens plejecentrene er beliggende i Løgstør, Hornum, Farsø, Aars, Gedsted og Aalestrup.
- Vi har fokus på den faglige udvikling og er nysgerrige på nye teknologier, som kan understøtte driften på plejecentrene.
Den ugentlige arbejdstid er på gennemsnitlige 37 timer, men vi arbejder med flextid og slipper således tiden fri med forventningen om, at vi er tilgængelige i åbningstiden og udviser ansvar for arbejdets tilrettelæggelse. Der vil være mulighed for hjemmearbejde.
Vi tilbyder løn efter gældende overenskomst, kvalifikationer og efter en forhandling med din faglige organisation.
Det forventes at ansøger har kørekort til alm. bil.
Ansøgningsfristen er mandag den 10. juni 2025 kl. 08.00, og vi afholder ansættelsessamtaler den 17. juni 2025.
Ansættelse vil være pr. den 4. august 2025 eller efter aftale.
Vil du vide mere, da kontakt endelig leder af Ejendomscenteret Hans Ebdrup Kjær.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex