Børn og Forebyggelse, PPR, Herning kommune søger vikariater
Vi søger fagligt stærke og udviklingsorienterede psykologkollegaer. Psykologer der vil være med til at arbejde for, at vi i fællesskab i Børn og Forebyggelse skaber udviklingsmuligheder for børn og unge. Vores vigtigste opgave er at arbejde for at fællesskabet – det pædagogiske og didaktiske miljø - er tilgængeligt for alle børn.
Som psykolog hos os vil opgaverne være:
at bidrage med meningsfulde løsninger for børn og familier, i tæt samarbejde med skole og hjem og det faglige fællesskab.
Det forventer vi, du gør ved at:
- Være dygtig til at skabe involverende processer, både med skole og hjem men også med samarbejdspartnere i børn og forebyggelse.
- Bidrage til forebyggelse og opsporing af udsatte børn og unge.
- Kan arbejde med standardiseret assesment, og formulere sig i et forståeligt sprog.
- Kan afholde kompetenceudvikling og workshops med relevante tematikker.
- Kan afholde psykoedukative samtaler med forældre og børn.
- Kan anvende og trække på flere grene af psykologien, særligt udviklingspsykologien og kan omsætte denne viden til andre fagpersoner og forældre.
- Kan sammen med forældre og andre fagpersoner skabe en god proces ift. afklaring og vurdering af nærmere psykiatrisk udredning.
- Navigere i en politisk styret organisation hvor man arbejder selvtilrettelæggende og med høj grad af selvledelse.
Stillingerne:
- I den ene stilling, tilknyttes man kommunens specialklasser/specialskoler. Det er blandt andet kommunes store afdeling for børn socialkognitive vanskeligheder. Har man en særlig erfaring og/eller interesse i dette, kan man med fordel lade det fremgå af ansøgningen.
- I den anden stilling, er man tilknyttet det almene. Både skole og dagtilbud.
Vi lægger vægt på, at du:
- har en uddannelse som cand.psych.
- er kreativ, systematisk og har et udviklingsorienteret blik
- har erfaring inden for børne- og ungeområdet og har et godt kendskab til børn og unge i udsatte positioner inden for såvel almen og specialområdet
- har kendskab til PPR og dens arbejdsområde, metoder og grundlag.
- har kendskab til specialpædagogiske metoder og indsatser
- kan understøtte at psykologfaglige anbefalinger gøres til pædagogisk praksis
- at du har gennemslagskraft og er fagligt vedholdende i komplekse opgaver
- hviler i dig selv, og trives i en omskiftelig hverdag med til tider mange bolde i luften
- forstår at arbejde i en politisk ledet organisation.
Vi kan tilbyde dig:
- en arbejdsplads hvor vi vægter at have en åben og uformel omgangstone med uddelegeret ansvar
- ledelse tæt på
- stort fokus på fleksibilitet
- et kollegafællesskab med fokus på høj faglighed og god trivsel
- tæt samarbejde med mange forskellige faggrupper, herunder socialrådgivere, sundhedsplejersker, pædagoger, lærere, talelærere samt skolekonsulenter
- mulighed for at præge udviklingen af det psykologfaglige arbejde med børn og unge
- supervision til autoriserede rettet mod specialist uddannelse
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen. Ved ansættelse i stillingen bliver straffe- og børneattest indhentet.
Løn er efter gældende overenskomst.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, kan du kontakte teamleder Casper Amby Nørgaard Pedersen på casper.pedersen@herning.dk eller telefon 20 63 21 86.
Søg venligst elektronisk på vores hjemmeside, hvor et specielt ansøgningsskema er vedhæftet det enkelte opslag. Ansøgningen bedes vedhæftet relevante bilag.
Ansøgningsfrist: 22. maj 2025 klokken 23:59.
Samtaler forventes afholdt i uge 22.
Forventet ansættelsesstart: 1. august.
Børn & Forebyggelse i Herning arbejder for:
- Øget familie- og netværksinddragelse og tæt dialog med skoler og dagtilbud
- Et hverdagslivsperspektiv, hvor barnets tilknytning til hverdagen i nærmiljøet bevares så vidt muligt
- Fokus på forebyggelse, opsporing og tidlig intervention til børn & unge i udsatte positioner
- Fokus på videns baseret arbejde, målstyring og opfølgning
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex