Et fleksibelt og meningsfuldt deltidsjob i Brøndby Strand - B9
Studiejob • Fleksjob • Supplerende deltidsjob – med fleksibel planlægning
Vil du bruge nogle få timer om ugen på at gøre en forskel i et andet menneskes liv – når det passer dig bedst?
Så læs med – vi søger en hjælper til en rolig og glad 31-årig mand med udviklingshæmning.
Han er fysisk mobil, går selv og har ikke behov for personlig pleje i det daglige. Han kommunikerer med enkelte ord og lyde og forstår korte sætninger. Han har brug for ro, støtte og guidning til hverdagens aktiviteter – både hjemme og udenfor.
Han bor centralt i Brøndby Strand, tæt på offentlig transport.
-
Hjælp til måltider og drikke
-
Struktur og støtte til daglige aktiviteter
-
Aflastning og samvær – i og udenfor hjemmet
-
Være en tålmodig og tryg støtteperson
-
9 timer om ugen
-
Fleksibel planlægning: Timerne kan fordeles i samabejde med familien, så de passer ind i dit skema – der er mulighed for formiddag, eftermiddag, flere korte vagter eller færre lange!
-
Ingen personlig pleje (undtagen ved sjældne planlagte behov eller lange vagter)
-
Løn efter gældende overenskomst for handicaphjælpere
-
Opstart: Hurtigst muligt
Du er rolig, nærværende og har lyst til at arbejde med mennesker – det er det vigtigste.
Stillingen er ideel for:
-
Studerende, der søger et fleksibelt og meningsfuldt studiejob
-
Fleksjobbere med nedsat tid
-
Dig, der vil supplere dit nuværende job med et givende deltidsarbejde
Send din ansøgning, CV og billede til amalie@handicapkonsulenterne.dk
Skriv ”B9” i emnefeltet.
Vi afholder samtaler løbende og lukker opslaget, når den rette kandidat er fundet.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex