Brænder du for digitalisering og vil du være med til at forme fremtidens omsorgssystem i Tønder Kommune?

Vi søger en systemadministrator, hvor teknisk uddannelse ikke er afgørende – det vigtigste er din interesse for IT og dit ønske om at udvikle organisationen gennem digitale løsninger.

Hvis du har en nysgerrig tilgang til IT-systemer, lyst til at arbejde med digital udvikling og vil gøre en forskel for kommunens omsorgsområder, så er det dig, vi leder efter!

Om os
Tønder Kommune er i spændende transformationsproces på det digitale område, det betyder blandt andet, at vi hele tiden arbejder på at automatisere og tilpasse vores it-landskab, så vi frigiver mest mulig tid til kerneopgaven i driften.

Afdelingen Digital Service, som du vil blive en del af, er organisatorisk forankret i fagområdet Borger-, Digital- & Ejendomsservice. Digital Service består af 23 medarbejdere fordelt på tre teams, som varetager opgaver indenfor drift og support, systemvedligehold og digitalisering. Din placering vil være i Systemkonsulentteamet, som består af 5 andre medarbejdere som varetager systemadministration for nogle af kommunes store systemer. Nexusteamet udgør 2 medarbejdere.

Dine opgaver vil blandt andet bestå af

  • systemadministrator og teknisk koordinator på vores omsorgssystem KMD Nexus og relevante snitfladesystemer
  • sparringspartner for omsorgsområderne
  • leverandørstyring
  • undervisning og opkvalificering af superbrugere og nøglepersoner på områderne
  • udvikling og optimering af systemopsætning og dokumentationshåndtering
  • implementeringsprojekter ved ny lovgivning eller ændring i arbejdsgange
  • håndtering af fejl
  • kontaktperson for superbrugerteams.

Du er sparringspartner for vores omsorgsområder, og kan omsætte organisatoriske beslutninger til effektive tekniske løsninger.

For at lykkes i denne stilling, er det vigtigt, at du har grundlæggende teknisk forståelse og interesse og kan kommunikere komplekse problemstillinger og tekniske løsninger på en let forståelig vis, både til ledere, IT-specialister og slutbrugerne.

Du kan tænke analytisk og samarbejde på tværs af organisationen. Samtidig er det en stor fordel, at du forstår det kommunale maskinrum, men det er ikke et krav, vigtigst er, at du er imødekommende, hjælpsom og kan samarbejde med organisationen.

KMD Nexus anvendes bredt i vores organisation – blandt andet i Pleje & Omsorg, Voksen Social, Misbrugsområdet og ungdomsskolen. Det betyder, at du vil have en bred berøring med mange forskellige områder.

Det er ikke et krav, at du har erfaring med KMD Nexus, men det er vigtigt, at du har grundlæggende interesse og forståelse for IT, samt lyst til at tilegne dig nye kompetencer. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men en kommunal erfaring eller erfaring med digitalisering kan være relevant.

Vi tilbyder

Du bliver en del af et engageret og ambitiøst team, og får mange kontaktflader internt og eksternt, så vi er mange, der står klar til at tage imod og spille dig god i dit nye job.

Du bliver en del af et arbejdsfællesskab med digitaliseringsteamet, som også arbejder på tværs, og alle sætter resultater, kvalitet i opgaveløsningen og et godt kollegialt sammenhold i fokus.

Desuden kan du forvente

  • et udviklingsorienteret job med opgaver som er højt prioriterede
  • stor indflydelse på din egen hverdag
  • flexible arbejdstider
  • engagerede kolleger, som værdsætter samarbejde, det gode arbejdsklima, godt humør og en uformel omgangstone
  • erfa-netværk, med andre kommuner og tværkommunale kollegaer igennem KMD.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder for Digitalisering, Louise Duus Bergmann på e-mail ldb@toender.dk eller telefon 29 63 67 09. Læg gerne en besked, hvis ikke du kommer igennem, så sørger vi for at ringe retur til dig.

I Tønder Kommune arbejder vi ud fra et fælles sæt af leveregler, der sætter rammen for et sundt og godt arbejdsmiljø, med mulighed for personlig og faglig udvikling.

Læs mere om Tønder Kommune

Læs om vores fælles værdier og kultur på "Den røde Tråd"

Ansættelsesvilkår

Forventet tiltrædelse er den 4. august 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex