Peeq søger for MD Rustfri A/S - Regnskabsansvarlig - Køge

Vær med til at forme fremtidens økonomifunktion

Brænder du for regnskab, struktur og udvikling? Og vil du spille en central rolle i en danskejet vækstvirksomhed med stærke værdier og høj faglighed? MD Rustfri A/S i Køge søger en dygtig og selvstændig Regnskabsansvarlig til at styrke virksomhedens økonomifunktion og bidrage til både drift og udvikling.

Stillingen er placeret i MD Rustfri A/S, som er en selvstændig forretningsenhed under Wicotec Kirkebjerg A/S. Du bliver derfor ansat i Wicotec Kirkebjerg A/S, men med dit daglige virke er i MD Rustfri A/S’ afdeling i Køge. I rollen vil du referere direkte til Finance Manager, som sidder i Wicotec Kirkebjerg A/S, mens du samtidig får et tæt dagligt samarbejde med en bogholder, der er ansat direkte hos MD Rustfri. På sigt vil stillingen overgå til blive en del af WK koncernens shared sevice center.

Om MD Rustfri A/S – en del af noget større

MD Rustfri A/S er specialiseret inden for rustfrie installationer og tekniske løsninger til industrien. Med en omsætning på 250-300 mio. kr., over 130 ansatte (heraf ca. 70 fastansatte og 50-70 vikarer) og en klar ambition om fortsat vækst, er MD Rustfri A/S en attraktiv arbejdsplads med højt til loftet.

Din rolle som Regnskabsansvarlig

Du bliver den centrale figur i økonomifunktionen hos MD Rustfri A/S. Du får ansvar for både den daglige drift af regnskabet og for at bidrage til at videreudvikle økonomistyringen i takt med virksomhedens vækst. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både Finance Manager og bogholder og vil få stor indflydelse på dine egne opgaver.

Dine primære ansvarsområder:

  • Bogholderi og regnskab fra A-Z, herunder:
    • Håndtering af debitorer og kreditorer
    • Afstemning og periodiseringer
    • Igangværende arbejder og projektøkonomi
    • Lønbehandling til både funktionærer (ca. 20) og timelønnede (ca. 50) med 14-dages løncyklus
  • Månedsrapportering og controlling
    • Månedsluk og rapportering til Finance Manager
    • Controlling og opfølgning på igangværende projekter i samarbejde med WK controller
    • Forberedelse og deltagelse i årsregnskab og budgetprocesser i samarbejde med WK controller
  • Projektarbejde og digital udvikling
    • Deltagelse i projekter med fokus på digitalisering og automatisering
    • Bidrage til implementering af koncernens Business Central (forventes i løbet af det kommende år) pt. køres egen version af Business Central.
  • Ad hoc-opgaver
    • Dækning ved ferie, udarbejdelse af analyser, samt optimering af interne processer og arbejdsgange

.

Hvem er du?

Vi leder efter en selvkørende profil, der har både overblik og øje for detaljen. Du motiveres af at være tæt på forretningen og trives med at tage ansvar – både for det daglige regnskab og for udviklingsopgaver.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant regnskabsmæssig uddannelse og solid erfaring fra en lignende rolle
  • Har stærke kompetencer inden for regnskab, controlling og løn
  • Trives med både hands-on opgaver og det strategiske overblik
  • Er struktureret, analytisk og vant til at arbejde med mange samtidige opgaver
  • Trives med både selvstændigt ansvar og samarbejde på tværs af teams og lokationer
  • Er nysgerrig på digitalisering og har mod på at tage del i forandringer og forbedringer
  • Har en positiv tilgang og værdsætter en uformel og løsningsorienteret kultur

Vi tilbyder

  • En spændende og ansvarsfuld stilling med mulighed for at sætte dit præg
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et tæt og tillidsfuldt samarbejde med kompetente kolleger – både lokalt og i moderselskabet
  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, medarbejdertrivsel og faglig stolthed
  • Løn og pensionsordning, der matcher dine kompetencer

Interesseret?

Rekrutteringsprocessen varetages af Peeq. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Helle Dybdahl-Eriksen hos Peeq på telefon +45 22 30 52 90.

Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning hurtigst muligt via nedenstående link. Stillingen ønskes besat snarest muligt – men vi venter gerne på den rette.

Bemærk: Ansøgninger modtages udelukkende via link – vi kan desværre ikke tage imod ansøgninger pr. mail.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex