Vi søger en dygtig, engageret, selvstændig og god kollega, der møder udfordringer med faglighed, erfaring og godt humør.

Der er 2 faste medarbejdere i aftenvagt som arbejder tæt sammen og selvstændigt tilrettelægger aftenens opgaver. Der er en fast aftensygeplejerske på Plejecentret, som kan tilkaldes ved behov.

Seniorcentret har 110 seniorboliger fordelt i 4 boligblokke. Beboerne i seniorboligerne har efter visitation mulighed for at få hjemmehjælp og hjemmesygepleje.

Der er social- og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistenter og sygeplejersker ansat til at varetage de daglige sygepleje og omsorgsydelser til de beboere, der har behov for dette døgnet rundt.

Hjemmeplejegruppen er godkendt af Rudersdal Kommune som fritvalgsleverandør af hjemmehjælp til lejere i Seniorcentret. Hjemmeplejegruppen har desuden et tæt samarbejde med øvrige afdelinger på Lions Park Søllerød.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet og autoriseret Social- og Sundhedsassistent
  • Kan være med til at sikre et fagligt velfunderet fokus på kerneopgaven og har en bred erfaring med løsning af komplekse problemstillinger
  • Kan skabe en god kontakt og kommunikation til både beboere, pårørende og kolleger
  • Møder beboerne med en rehabiliterende og helhedsorienteret tilgang til plejen
  • Møder beboerne med nærvær, respekt og høj faglighed
  • God til IT - og forstår vigtigheden af den faglige dokumentation
  • Har lyst til at være en del af et engageret og trivselsskabende arbejdsmiljø og bidrager til et stærkt fællesskab på tværs af huset

Vi arbejder med en bred palet af sygdomme i hverdagen som er demens, palliation, dysfagi, rehabilitering, triagering, sikker medicinhåndtering og sundhedsfaglig dokumentation i et helhedsskabende perspektiv. Alt sammen faglige indsatser, som du vil kunne være med til at udvikle her hos os på Lions Park Søllerød.

Seniorcentret og Plejecentret er en del af en selvejende institution og ligger i naturskønne omgivelser, tæt på offentlig transport. Seniorcentret rummer i alt 110 lejligheder, Seniorboligerne ligger i fire selvstændige bygninger i tre etager, som er udlejet til seniorer. Beboerne i seniorboligerne benytter også mulighederne for at komme i Trænings- og oplevelsescentret til specifikke aktiviteter.

Plejecentret består af 72 nyere og rummelige plejeboliger. I afdelingerne er der leve-bo-miljø med fælles daglig- og spisestuer, fælles aktiviteter og måltider.

Derudover er der sansehave, restaurant og eget produktionskøkken. Lions Park Søllerød er et musisk center, og der er derfor rige muligheder for aktiviteter og oplevelser indenfor fysisk aktivitet, musik, fester, koncerter og meget andet, som hører det gode liv til.

Hos os tilbyder vi personalet både sundhedsforsikring, tandforsikring, sund og favorabel frokostordning, træningsfaciliteter, kompetenceudvikling, uddannelse, mentorordning, samt søde kolleger.

​Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Send os gerne en motiveret ansøgning på: job@lionspark.dk

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Gruppeleder Veronica Sajin på telefon 4558 2532

Vi indkalder løbende til samtaler,

Lions Park Søllerød har røgfri arbejdstid.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex