Hos Verninge Landsbyordning søger vi pr. 1. august 2025 en engageret og hjertevarm pædagogmedhjælper, der elsker små og store personligheder.

Stillingen er på 23,5 timer om ugen og hovedsageligt i SFO delen i eftermiddagstimerne, men timer i skoledelen forekommer også.

Om os I Verninge midt mellem Odense og Assens ligger vores hyggelige og aktive landsbyordning med masser af liv, latter og nærvær.

Vi søger en ny kollega, der brænder for at arbejde med skolebørn i 0.-3. klasse – og som trives i et miljø, hvor hverdagene er fyldt med leg, relationer, kreativitet og bevægelse.

SFO’en i Verninge Landsbyordning er en del af en helhed bestående af skole, børnehave og vuggestue. Vi har et tæt og godt samarbejde på tværs, og børnene oplever trygge overgange og kendte voksne hele vejen gennem deres opvækst her.

SFO’en rummer ca. 40 børn og 3 voksne i et miljø præget af varme, humor og fællesskab.

Vi har adgang til masser af plads – både ude og inde – med sportsplads, gymnastiksal, grønne områder og kreative værksteder.

Vi prioriterer bevægelse, leg, kreative aktiviteter og sociale fællesskaber højt – og vi elsker, når vores voksne tør byde sig selv og deres idéer ind.

Hvis vi er så heldige, at du vælger os, kan vi tilbyde dig:

  • en arbejdsplads med høj selvstændighed i et lille hyggeligt team
  • en flok nysgerrige, glade og livlige børn, som elsker deres SFO
  • mulighed for at byde ind med egne idéer og være med til at præge hverdagen
  • et tæt samarbejde med skole og dagtilbud, hvor vi tænker i helheder og fællesskaber
  • en alsidig hverdag med masser af pædagogisk frihed og ansvar
Om jobbet Stillingen er som udgangspunkt på 23,5 timer ugentligt – og kan evt. kombineres med timer i skolen som vikar, hvis du ønsker flere timer.

Arbejdstiden ligger primært om eftermiddagen, men med mulighed for enkelte morgenvagter og variation efter behov.

Hvem er du Vi lægger vægt på, at du:

  • elsker at være sammen med børn og kan møde dem i øjenhøjde – med nærvær, anerkendelse og varme
  • er god til at skabe relationer og er nysgerrig på det enkelte barn og børnegruppen som helhed
  • er initiativrig og sætter gang i aktiviteter både ude og inde – og du trives i den uforudsigelige SFO-hverdag
  • er god til samarbejde – og bidrager til en god stemning og et stærkt kollegaskab
  • kan være den trygge voksen, børnene søger mod – og samtidig sætte tydelige rammer
Måske har du et særligt talent – er du god til at bygge huler, spille musik, lave kreative projekter eller noget helt fjerde? Fortæl os endelig om det i din ansøgning!

Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelse.

Vil du vide mere Hvis du har spørgsmål eller bare gerne vil høre mere, er du meget velkommen til at kontakte:

  • Afdelingsleder Louise Sloth Sørensen på tlf. 20 47 27 22 eller mail loslo@assens.dk
  • Leder af Landsbyordningen Eva Runge på tlf. 20 40 47 32 eller mail esrun@assens.dk
Ansøgningsfristen er den 11. juni 2025, og vi forventer at holde samtaler den 18. juni.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex