C.C.JENSEN Window A/S søger en rejsemontør / smed / klejnsmed med faglig stolthed og passion for at kæle om detaljerne

Hos C.C.JENSEN Window A/S producerer vi bl.a. koøjer og vinduer, specialglas og rammekonstruktioner. Derudover har vi en del serviceopgaver på forskellige skibstyper såsom krydstogtsskibe, færger og arbejdsskibe. Vi ser et stort udviklingspotentiale for denne del af virksomheden, dels på grund af nye produkter, samt forøget servicebehov ude på skibe.

Dine opgaver vil indebære:

  • Fremstilling af vinduesrammer, bukning og svejsning
  • Fremstilling af glaslister, svejsning og slibning
  • Glasmodtagelse, herunder kontrol, foliepålægning og fremstilling af pakning
  • Indlimning af glas i ramme samt fugning
  • Inspektioner ombord på skibe
  • Opmålingsopgaver ombord på skibe
  • Montageopgaver i ind- og udland
  • På sigt evt. fungere som supervisor

Profil:
Du skal have et godt overblik, være engageret, motiveret og ordholdende, have øje for kvalitet, samt være stolt af de produkter, som du sender ud eller monterer ved kunder, både indland og udland. Derudover skal du have et ønske om at være en del af vores hold.

Du skal forvente og trives med, at der til tider vil være en del rejseaktivitet. Hovedsagelig i januar - marts, herefter lejlighedsvis. Når du ikke er på montagearbejde, vil du indgå som en del af produktionen, hvor du deler din viden og erfaring.

Vi forventer, at du er:

Uddannet smed / rustfast klejnsmed

  • har værfts- og/eller skibskendskab
  • har produktions- og svejsekendskab
  • har montagekendskab
  • har tegningsforståelse
  • du kan arbejde i højder, herunder i lift og krankurv
  • har erfaring med TIG, MIG og MAG svejsning
  • har erfaring med slibning af svejsninger
  • her erfaring med fugning
  • har gode sprogfærdigheder i dansk og engelsk

Hvad vi kan tilbyde dig:

Vi kan tilbyde dig et spændende og ansvarsfuldt job i en større virksomhed med en solid kundegruppe. Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads med en uhøjtidelig virksomhedskultur, hvor du er med til at sætte dit præg på hverdagen, og hvor omgangstonen er god og medarbejdertilfredsheden stor.
C.C.JENSEN Window er en virksomhed, hvor work-life balance anvendes i praksis. Vi sætter en ære i at have initiativrige medarbejdere, som trives, og du vil blive mødt af et team af engagerede kolleger, som glæder sig til at byde dig velkommen. Du bliver samtidig mødt af en flad organisationsstruktur med korte beslutningsveje. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke, pensionsordning, sundheds- og tandforsikring, kritisk sygdomsforsikring.
Der vil være særdeles gode udviklingsmuligheder såvel fagligt, som personligt, og du bliver en del af en virksomhed, hvor alle arbejder aktivt med bæredygtighed i forhold til miljø, medarbejdere, kunder og lokalsamfund.

Ansøgning:

Ansættelse snarest muligt, dog venter vi gerne på den rette. Upload din ansøgning og CV via nedenstående link.

Yderligere information:

Ønsker du at vide mere om stillingen, bedes du kontakte Produktions- og projektchef Thomas Lindhardtsen på + 45 2140 6407.

C.C.JENSEN WINDOW A/S er et datterselskab af C.C.JENSEN A/S, som har hovedkontor i Sendborg. Vi er en familieejet virksomhed, som blev etableret i 1953 med over 400 ansatte globalt set og omsætter samlet for 646 mio. kr.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex