Børneområde-Vest / Børnehuset Symfonien i Faaborg-Midtfyn Kommune søger specialpædagog til barselsvikariatBRÆNDER DU FOR AT GØRE EN FORSKEL FOR BØRN MED NEDSAT FYSISK / PSYKISK FUNKTIONSEVNE ? HVIS JA – SÅ HAR VI STILLINGEN TIL DIG

Børneområde Vest / Børnehuset Symfonien i Faaborg Midtfyn Kommune søger specialpædagog til Specialgruppen i et barselsvikariat

Vi søger en pædagog, der har specialpædagogiske kompetencer indenfor 0-6 års området.
Stillingen er på 37 timer ugentlig.
Specialgruppen omfatter §4 og §83 tilbud, jf. henholdsvis Dagtilbudsloven og Barnets Lov.
Alle børn har det til fælles, at de har et særligt behov for tydelig guidning og støtte i hverdagen for at kunne udvikle sig bedst muligt.
Børnenes udviklings- og funktionsniveau er meget individuelle.

Symfonien fremstår velindrettet med gode inde- og udendørs faciliteter, hvor dagtilbudsreformens intentioner om understøttende læringsmiljøer implementeres og hvor børnefællesskaber er i fokus.
Specialgruppen er ved at udvide deres lokaler. Vi ligger i samme hus som almengruppen

Er du klar på at arbejde struktureret med udgangspunkt i det, der skaber mening og udvikling for det enkelte barn og den fælles børnegruppe, så er det dig, vi søger.

Stillingen ønskes besat pr. 1. August 2025 eller snares derefter.

Forventninger til medarbejderen:
  • Du er uddannet pædagog (bachelor pædagog) og brænder for at arbejde med struktur og genkendelighed i hverdagen samtidig med at kunne være omstillingsparat og følge barnets spor.
  • Har viden og praktisk erfaring i arbejdet med piktogrammer, tegn til tale, teacch, pecs eller nonverbal kommunikation.
  • Du er tydelig, tålmodig og har et solidt fagligt fundament.
  • Har gode samarbejdsevner og har fokus på glæde og positive holdninger, der understøtter det gode samarbejdsmiljø.
  • Kan indgå i samarbejde og faglig refleksion med tilknyttede konsulenter fra Center for Opvækst og Læring.
  • Har gode kommunikative evner i forhold til forældresamarbejde.
  • Du er en tydelig rollemodel med en nærværende og anerkendende tilgang til jobbet og kan omsætte aftalte indsatsområder til praksis i hverdagen.
  • Er optaget af udvikling af læringsmiljøer og fokus på den legende tilgang.
  • Har teoretisk kendskab til bla. Daniel Stern, Peter Lang, ICDP (Anne Linder) og Susan Hart.
  • Er fleksibel og trives i forhold til forandringer og løbende udfordringer.
  • Du er bekendt med den nye dagtilbudsreform og har kendskab til Barnets Lov.

Symfonien er et kommunalt integreret dagtilbud med vuggestue, børnehave og specialgruppe.
Institutionen er en del af Børneområde Vest, som også har Myretuen i Broby og Børnehuset Carl Nielsen i Nr. Lyndelse.

Desuden er institutionen DGI certificeret.

Stillingen ønskes besat pr. 1. August 2025. Ansøgningsfrist mandag den 26. juni 2025 kl. 12. Samtaler afholdes løbende. Lønindplacering jf. BUPLs overenskomst på området.

Interesserede er velkommen til at ringe og høre nærmere. Kontakt teamleder Lene Skytte Hansen 7253 4577 leha@fmk.dk eller koordinator Tina Hovgaard 7253 7342 tireh@fmk.dk

Kørekort:
B Almindelig bil

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex