Vi søger en medarbejder, der har lyst til at arbejde med grise i en sobesætning, hvor der er mulighed for at være med i hele produktionen, og sætte præg på tingene.

Vi søger en engageret medarbejder til vores sobesætning med 400 søer og smågrise op til 30 kg. Du bliver en vigtig del af dagligdagen i stalden og kommer især til at arbejde i farestalden – men der kan også være opgaver i de øvrige afdelinger. Der vil være mulighed for fleksible arbejdstider

Du kommer til at arbejde tæt sammen med ejeren, og hvis du har interesse i at passe grise, men mangler erfaring, sørger vi naturligvis for oplæring.
Besætningen kører i 2½-ugers holddrift, hvilket betyder, at arbejdet varierer fra uge til uge – nogle uger er mere travle, mens andre giver tid til at trække vejret.

Vi kan tilbyde
• Fastansættelse med mulighed for fleksible arbejdstider
• En alsidig arbejdsdag
• Weekendarbejde efter aftale
• En arbejdsplads med godt humør og en uformel tone

Vi lægger vægt på
• At du har lyst til at passe grise. (Oplæring vil finde sted, hvis du ikke har erfaring)
• At du taler og forstår dansk
• At du er stabil, ansvarsbevidst og kan tage fat
• At du har et positivt sind og smil på læben – humor er altid velkommen

Tiltrædelse hurtigst muligt.
For yderligere information kontakt Jens Olesen 2237 2874, eller grise- og HR-rådgiver Mette Holst Tygesen tlf. 2128 2218
Vi behandler ansøgninger løbende. Så tøv ikke med at henvende dig, hvis du synes det lyder interessant.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex