Hvem er vi?

Fritidsklubben Skjold er en aktiv, kreativ og nærværende fritidsklub på Østerbro for børn i 4.–7. klasse. Vi er en selvejende institution, og hos os er fællesskab, bevægelse og kreativitet i centrum.

Vi tilbyder daglige obligatoriske aktiviteter, der fremmer trivsel, sundhed og stærke relationer mellem børnene. Derudover arrangerer vi jævnligt ture og events – fx besøg i Tivoli, bowling, kreative værksteder og en årlig koloni.

Vores personalegruppe består af otte engagerede medarbejdere med forskellige kompetencer og baggrunde. Vi arbejder tæt sammen for at skabe en varm, tryg og sjov klubhverdag, hvor alle børn bliver set, hørt og trives.

Hvem søger vi?

Vi søger to initiativrige medarbejdere, som:

  • Brænder for kreative aktiviteter og gerne vil tage ansvar for udviklingen af klubbens kreative profil
  • Samtidig har lyst til at indgå aktivt i klubbens øvrige hverdag, aktiviteter og fællesskaber
  • Kan være en rollemodel – og skabe trygge, nærværende relationer

Hos os får du mulighed for at udvikle dine egne idéer og være med til at forme klubbens kreative profil. Vi elsker initiativ og giver plads til dine talenter og faglige interesser – også dem vi ikke kender til endnu!

Dine primære opgaver:

  • Planlægning og deltagelse i klubbens daglige faste aktiviteter
  • Ansvar for indkøb, struktur og vedligeholdelse af klubbens nuværende og kommende kreative aktiviteter
  • Understøtte børns kreative projekter – fx hækling, smykker, syning og broderi (eller noget helt nyt?)
  • Deltagelse i ture, arrangementer og koloni
  • Aktivt bidrage til fællesskab, nærvær og leg i børnenes hverdag

Hvem er du?

Vi søger en pædagog eller pædagogmedhjælper – måske nyuddannet, måske erfaren – vigtigst er, at du:

  • Har interesse for det kreative felt – du behøver ikke mestre alt, men skal være nysgerrig og klar på at lære og udvikle nyt
  • Har mod på og lyst til at planlægge og gennemføre faste aktiviteter med børnene
  • Kan være en synlig, aktiv og stabil voksen i klubben
  • Trives i en alsidig og omskiftelig hverdag og kan bidrage med struktur og overblik
  • Har lyst til at lege, spille brætspil og skabe relationer med børnene

Det er en fordel, hvis du har flair for visuel formidling – fx til vores Instagram, opslag i klubben og generelt klubbens visuelle udtryk.

Vi lægger vægt på, at du er:

  • Kreativ
  • Struktureret
  • Omstillingsparat
  • Handlekraftig

Vi tilbyder:

Hos Skjold får du en hverdag med mening – og masser af gode grin. Du bliver en del af en sød, sjov og åben børnegruppe, som elsker nærværende voksne og kreative input. Vores personalegruppe er hjælpsom, og støttende, og vi lægger vægt på at have det godt sammen – både i arbejdet og socialt udenfor.

Her er høj grad af medindflydelse, og dine idéer og forslag bliver altid taget imod med åbent sind. Du får mulighed for at sætte dit præg på klubbens udvikling, og der er god plads til at afprøve dine interesser og kreative idéer. Vi tror på, at arbejdsglæde og fagligt engagement går hånd i hånd – og vi glæder os til at høre, hvad du brænder for.

Det praktiske:

Vi søger:

  1. En fast medarbejder til 20–30 timer ugentligt (mandag–fredag kl. 12–18+)
  2. En fast medarbejder til 12–18 timer ugentligt, fordelt efter aftale med gensidig fleksibilitet
  • Opstart: Gerne 1. juni eller 1. august, da klubben har ferielukket i uge 27, 28 og 29
  • Ansøgningsfrist: Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match – dog senest 1. august
  • Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst
  • Ansøgning + cv skal sendes til Christian Welin Ahler: rk0r@kk.dk

Er du den rette?

Så glæder vi os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Christian Welin Ahler, leder
2420 1449
rk0r@kk.dk

Tøv ikke med at ring og hør mere om stillingen

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex