Psykolog med klinisk/sundhedsfaglig erfaring søges til Steno Diabetes Center Odense, 30 timer ugentlig
Om Jobbet
Steno Diabetes Center Odense (SDCO) søger en psykolog, der primært kan varetage kliniske opgaver, som skal hjælpe mennesker, der ud over diabetes har psykologiske problemer i relation til deres kroniske sygdom. Formålet med den psykologiske behandling er at nedbringe de psykologiske taklingsvanskeligheder og herigennem bedre behandlingen og trivslen for mennesker med diabetes. Du vil ligeledes varetage gruppeforløb for unge voksne med mentale udfordringer i livet med diabetes.
Du vil herudover varetage undervisning og supervision af sundhedsprofessionelle med henblik på at sikre kompetencer til håndtering af høje følelsesmæssige krav i arbejdet samt øge viden om mentale udfordringer i livet med sygdom.
Du vil udover ovenstående også arbejde med udviklingsprojekter. Det er derfor vigtigt, at du har kompetencer inden for projektledelse og -styring.
Du vil blive ansat som psykolog på SDCO, men vil også få ansvaret for patienter med reumatologiske sygdomme. I dagligdagen arbejder du tæt sammen med de to øvrige psykologer på SDCO samt forskellige både sundhedsprofessionelle (herunder sygeplejersker og læger) samt konsulenter og personalegrupper der alle på forskellig vis arbejder med diabetes.
Dit primære arbejdssted bliver på Odense Universitetshospital, men du skal i begrænset omfang forvente at have kørsel til henholdsvis Esbjerg og Sønderborg i forbindelse med afvikling af gruppeforløb.
Stillingen er på 30 timer ugentlig.
Vi tilbyder:
- En stilling med egne ansvarsområder og forskelligartede opgaver, herunder individuelle forløb, gruppeterapi supervision, undervisning samt projektarbejde.
- En spændende og dynamisk organisation med et mål om at bringe diabetesindsatsen i Region Syddanmark op på allerhøjeste internationale niveau.
- En organisation, hvor medinddragelse og et højt informationsniveau prioriteres.
- En stilling med stor indflydelse på egen opgaveløsning og arbejdstilrettelæggelse.
- Et stærkt og tværfagligt team med et fælles fokus på udviklingsopgaver på diabetesområdet.
Vi søger en psykolog, der:
- Er autoriseret.
- Har erfaring med terapi med unge og voksne både individuelt og i gruppe.
- Har erfaring inden for sundhedsområdet.
- Har interesse og viden inden for sundhedspsykologi og psykiske følger af somatisk sygdom.
- Har interesse for og viden om ACT (Acceptance and Commitment Therapy).
- Har interesse i - og gerne erfaring med - projektarbejde, gerne inden for sundhedspsykologi.
- Finder værdi i at arbejde tværfagligt og kan samarbejde med forskellige fagprofessionelle.
- Er opsøgende og initiativrig.
- Er god til at skabe relationer.
- Kan samarbejde selvstændigt og udviklingsorienteret.
- Er god til at skabe- og holde overblik over komplekse arbejdsopgaver.
- Har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er fast og normeret til 30 timer pr uge. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse 1.8.2025 eller snarest derefter
Ansøgning og yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til psykolog og projektleder Julie Drotner Mouritsen på telefon 65 41 42 43 eller psykolog Kimmie Koch på telefon 29 67 15 97 eller klinikchef, overlæge, dr.med. Michael Røder på telefon 26 24 44 73.
Send din ansøgning via linket nedenfor.
Ansøgningsfristen er lørdag den 30. maj 2025 kl. 23.59.
Der afholdes ansættelsessamtaler d. 11. juni 2025.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex