Hey, wow, jeg står og mangler dig – Næstved
OMRÅDE: 4700 Næstved
LIDT OM MIG:
Jeg er en mand på 40 år. Jeg har primær progressiv sclerose.
Jeg bor sammen med min forlovede, som også er en del af mit team. Vi bor i en handicap venlig lejlighed, med vores kat. Jeg vil beskrive mig selv som værende meget positiv og nede på jorden. Er meget ung af sind. Vi ryger men lufter ud jævnligt. Jeg elsker at spille backgammon, og har gamet de sidste 20 år blandt andet CS, Fornite, League of Legends og Rocket League. Jeg har endvidere trænet unge i e-sport.
Jeg har 2 børn, som kommer hver anden weekend i lige uger.
JOBBESKRIVELSE:
Jeg søger en hjælper på 36 timer om ugen. Jobbet går blandt andet ud på, personlig pleje, herunder bad og toiletbesøg, mobilitetstræning to gange dagligt efter et fast program, hjælp til af/påklædning, støtte og hjælp til forflytninger, rengøring med mere.
Du vil blive lært op, så erfaring er ikke nødvendigt. Jeg bliver liftet med loftlift. Og du vil blive lært op i at lægge sejl og brugen af loftlift.
Det er vigtig du er god til at være i dit eget selskab og formår at være fluen på væggen. Det vil være et plus du har kørekort.
Vagterne er 12 timers vagter og ligger i tidsrummet fra kl. 9.00-21.00 samt kl. 21.00-09.00.
Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.
KVALIFIKATIONER:
- Kørekort B
- Fleksibel
- Selvstændig
- Have respekt og forståelse for at arbejde i et privat hjem
- God til børn
- Tåle kat
PRAKTISKE INFORMATIONER:
- Startdato: Snarest muligt
- Deltid: 36 timer pr. uge
- Sidste frist for ansøgning: 11.06.2025
- Afholdelse af samtaler: Løbende
- Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
- Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
- Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen
LØN:
Hos pågældende borger aflønnes du med en grundløn på 152,99 kr.
Desuden gives der tidstillæg aften, nat og weekender. Kig her for yderligere information.
KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 201124@handicapformidlingen.dk - gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Regin Christensen på mail: regin@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 997 370 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 201124
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.
HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex