Tjenere søges – Bliv en del af et stærkt team i en dynamisk turistvirksomhed!
Tjenere søges – Bliv en del af et stærkt team i en dynamisk turistvirksomhed!
Er du serviceminded, smilende og klar til at skabe gode oplevelser for vores gæster? Så har vi jobbet til dig!
Vi søger engagerede tjenere over 18 år til både deltid og fuldtid, som kan være med til at løfte stemningen og servicen hos Bistro No 12. Erfaring er en fordel – men det vigtigste er, at du har lysten til at lære og yde en indsats.
Hvem er vi:
Midt i naturens ro, hvor skov og strand mødes, har vi skabt Bistro No.12.
Her folder Feddets natur sig ud i køkkenet, hvor smagene henter inspiration fra egen have, vilde urter fra klitterne og lokale råvarer i sæson.
Hos Bistro No.12 får du en tallerkenfuld af det, der gror og lever lige uden for døren. Vi sylter, fermenterer, rister og skummer – og lader det enkle stå stærkt, så råvarens egen stemme kan høres. Her hos os er maden tæt på – tæt på naturen, tæt på dig.
Hver ret er skabt med blik for detaljen, men uden at glemme fællesskabet omkring bordet. Her er plads til både store og små, hverdag og fejring, ferieånd og god mad i øjenhøjde.
Hvad tilbyder vi:
- Et energisk og socialt arbejdsmiljø
- Gode kolleger og et stærkt fællesskab
- Mulighed for både faste vagter og fleksible arbejdstider
- Løn efter kvalifikationer
Vi forventer, at du:
- Er fyldt 18 år (pga. alkoholservering)
- Har lyst til at arbejde med mennesker og service
- Er mødestabil og fleksibel
- Trives i et travlt miljø og bevarer overblikket
- Har en positiv indstilling og godt humør
Er du klar til at blive en del af vores hold?
Send din ansøgning og CV til vores køkkenchef Mads Rye på mama@feddet.dk – eller kig forbi og sig hej!
Har du spørgsmål til stillingen, er du også velkommen til at ringe til Mads på telefon 28688867 – vi glæder os til at høre fra dig.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex