Sygeplejerske søges til Hjemme– og Sygepleje Team Brædstrup Nord Vest
Brædstrup Team Nord og Vest ligger både i et by- og landdistrikt
Vores opgaver i hjemme– og sygeplejen er både alsidige og tiltagende komplekse da borgerne i højere grad forbliver længere tid i eget hjem og udskrives tidligere fra sygehuset.
I dagligdagen arbejder vi ud fra Horsens Kommunes værdisæt.
HELHED – RESPEKT – KVALITET – RESULTAT.
Vi møder altid borgere, kollegaer, samarbejdspartnere med en professionel og rehabiliterende tilgang uden at glemme individet og det gode humør.
Vi arbejder med NYE VEJE, hvilket betyder, at vi arbejder i nye etablerede teams og udbygger det tværfaglige samarbejde. Du vil blive en del af det nye – både organisering og arbejdsformer.
Vi lægger stor vægt på at du:
- Medvirker til rehabilitering og understøtter borgerens egen mestring, samt har fokus på den enkelte borgers livskvalitet og ikke mindst selvbestemmelse.
- Har lyst til at være forgangsperson i teamet og understøtte fagligheden i det daglige arbejde.
- Bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø.
- Kan arbejde selvstændigt – men også samarbejde med alle.
- Er mødestabil og imødekommende.
Det vi tilbyder dig:
- God introduktion i et lærende miljø. Vi sørger for et introduktionsprogram tilpasset dine behov.
- Alsidige og spændende arbejdsopgaver, hvor du i høj grad vil skulle bruge dine faglige kompetencer.
- At du kommer til at arbejde i et tværfagligt team, som har borgeren i centrum.
- Fleksible, positive og hjælpsomme kollegaer.
- Mulighed for at have indflydelse på arbejdsgange og daglige funktioner og i teamet.
Vi glæder os meget til at høre fra dig. Har du spørgsmål kan du ringe til daglig Leder Kirsa Overby Boll på tlf.: 21196298
Ansøgningsfrist den 20.05.25 Samtaler vil finde sted løbende.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Horsens Kommune tager reference ved ansættelse, du bedes overveje, hvem vi må kontakte efter aftale med dig.
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex