Ressourceplanlægger med SSA-baggrund søges til barselsvikariat hos Sygehjemmeplejen Hjørring Vest
Vi søger en ressourceplanlægger med uddannelse som social- og sundhedsassistent til vores dagteam, hvor du er delvis ressourceplanlægger og delvis udekørende SSA. Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse d. 1. august eller efter aftale og forventeligt med arbejdsweekend hver 4. weekend.
Hvem er vi?
Du får en fantastisk arbejdsplads med de skønneste kollegaer, du kan forestille dig, hvor du dagligt er med til at finde gode løsninger i forhold til kerneopgaven ud fra vores koncept om Fremtidens hjemmehjælp. Personalegruppen er alsidig, og består af planlæggere, sygeplejersker, SSA’ere, SSH’ere og ufaglærte.
Vi servicerer hjemmeboende borgere og lægger stor vægt på at yde en god service i tæt samarbejde med borgerne og de pårørende. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og ønsker ud fra de visiterede ydelser.
Vi er en spændende arbejdsplads, med dygtige og engagerede medarbejdere, hvor de overordnede værdier: Tillid, Dialog, Arbejdsglæde, ikke blot er værdibegreber, men emner vi har fokus på hver eneste dag.
Opgaven i Team Vest
Med funktionen som ressourceplanlægger har du ansvaret for både ruteplanlægning af borgernes besøg, samt vagtplanlægningen i samarbejde med vores administrative kollegaer.
Som ressourceplanlægger vil du skulle:
- Sikre kontinuitet i forhold til den nye Ældrelov og Serviceloven hos den enkelte borger og at ressourcerne prioriteres effektivt i forhold til plejetyngden.
- Er fleksibel i samarbejdet med borgere, pårørende og kollegaer, samt planlægning af ruterne.
- Sikre, at plejepersonalets faglige og personlige kompetencer og ressourcer anvendes bedst muligt.
- Sikre, at tildelte økonomiske ressourcer anvendes bedst muligt i samarbejde med afdelingsleder.
- Sikre, at der bidrages med konstruktive idéer og forslag til opgavedelingen.
- Orientere afdelingsleder om alle anliggender af væsentlig økonomisk, personale- eller sundhedsmæssig betydning.
- Modtage, koordinere og kontrollere ønsker om frihed efter gældende overenskomst og lokalaftaler i dialog med den enkelte medarbejder.
- Holde tjenestetidsplaner ajourført af hensyn til afvigelser, planlægning og mulige løsninger i afdelingen i tilfælde af sygdom.
Som udekørende SSA forventer vi, at:
- Du er uddannet Social- og Sundhedsassistent (krav).
- Du arbejder selvstændigt og rehabiliterende med udgangspunkt i den enkelte borgers behov.
- Du har humor, godt humør og bidrager med dine erfaringer.
- Du lader dine personlige og faglige kompetencer komme i spil i dit arbejde.
- Du naturligt griber de uforudsete opgaver, der kommer i løbet af en arbejdsdag i samarbejde med dine kolleger.
- I en tid med en ny ældrelov som er nyt for os alle, er omstillingsparat og indstillet på, at vi sammen finder de bedste løsninger.
- Du evt. er uddannet vejleder eller har ønske om dette.
- Har flair for IT og gerne kendskab til Fælles Sprog 3 samt dokumentationssystemet CURA.
- Har kørekort (krav).
Hvad kan vi tilbyde?
- Individuel tilrettelagt introduktionsperiode, hvor vi sørger for, at du kommer godt fra start og får den nødvendige viden og oplæring.
- Du får de allerbedste kolleger og et fællesskab med rummelighed.
- Høj faglighed blandt kolleger, samt gode muligheder for kompetenceudvikling.
- Vi tilbyder en arbejdsplads med udfordringer i hverdagen, hvor der er mulighed for sparring med kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere. Vi afholder f.eks. hver uge tværfaglige konferencer med deltagelse af bl.a. terapeuter og visitation.
- Du vil blive del af en arbejdsplads, hvor der er fokus på udvikling af ældreområdet.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anja Aase Pors på tlf. 40328257 eller TR Heidi eller Planlæggerne på tlf. 7233 5449.
Ansøgningsfrist den 06/06-2025
Ansættelsessamtaler afvikles fredag d. 20/06-2025.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Kørekort:
B Almindelig bil
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex